Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Naturvidenskabens Inddeeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erfaringsnaturvidenskaben, (den empiriske Naturvidenskab). Fornuften paa sin Side er af
lige Art med Naturens indre Grund og Væsen. Den indeholder for saa vidt
Spiren til hele Verden, og maae i sin nødvendige Selvbeskuelse udvikle den.
Fra det høieste altsaa hvortil vor Aand kan hæve sig, fra Væsenernes Væsen,
Altings store Ophav, begynder den. I sig selv, som dettes Aftryk,
opsøger den de forskjællige Hovedretninger, og ved dem de væsentlige
Grundformers Udspring i den evige Eenhed. I sine egne Love seer den Naturens, i
sine egne Formers Mangfoldighed, Verdens; og saaledes udvikler og skaber
den af sig selv det hele store Alt. Paa denne Vei opstaaer den speculative
Naturvidenskab, som man ogsaa har kaldet Naturphilosophien.
Videnskabens Udvikling har i hver af disse Retninger sine eiendommelige
Vanskeligheder og Skranker. Paa Erfaringsveien standse vi ved den uhyre
Mangfoldighed af Gjenstande, som Sandserne frembyde, og hvori dog ingen
Fuldstændighed er. Om de end formedelst Sandseligheden selv, uden vor Kunst,
modtage Fornuftens Præg, saa skeer det dog kun efter visse mere iøiefaldende
Ligheder, hvorved der vel dannes store, og tillige mere overskuelige Masser,
men hvori dog denne dybere Sammenhæng, denne indre Eenhed, til hvilken
Fornuften henstræber, endnu ei er tydelig, men meget mere ofte miskjendt
og stillet i et skuffende Lys. Indsaae vi det ikke af Tingenes Natur, vilde dog
Historien tilstrækkeligen vise os, at det kun er gjennem talrige Vildfarelser,
gjennem mangfoldige forgjæves Forsøg i modsatte Retninger, at vor Indsigt
ad denne Vei har naaet det Punkt, hvorpaa den for Øieblikket staaer, og
hvorfra den i det næste endnu bør gaae videre. Den speculative
Naturvidenskab synes derfor mere umiddelbart at føre os til Maalet; men her er det vel
at betænke, at den Fornuft, som i Naturen aabenbarer sig, er sden uendelige,
og vor, som deri skal gjenfinde den, begrændset, i Endeligheder hildet. I
utallige Gnister adspredte sig Fornuften i Menneskeslægten. Skjønt i hvert
enkelt Væsen en Afbildning af den hele, har den dog i hvert sin eiendommelige Retning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
