Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Naturvidenskabens Inddeeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der hindrer den fra, lige klart og fuldt at udbrede sit Lys til alle Sider.
Først nyligen dannet i sin nærværende Form, vil den speculative Naturviden-
skab derfor kun ved mange Tænkeres forenede Bestræbelser naae en betydelig
Fuldkommenhed Jo nærmere de store Hovedformer, desto«sikrere og renere
vil den været jo mere den nedstiger til Naturens Mangfoldighed, desto lettere
overspringes et Leed i dennes store Kjæde, desto lettere ndsteier den i en sønder-
lig Retning. Kun ideligen paamindet, og ligesom befrugtet as Erfaringen,
kan den nden at forvirres endnu gaae videre. Hver af disse Videnskabsm-
ninger trænger altsaa til den anden: denne til hins Mangfoldighed og levende
Nærværelse, som vor begrændsede Skabekraft ikke kunde give Tingene: hin til
dennes Eenhed og Overblik, der kun fra et høiere Standpunkt kan vinde-s.
For Erfaringsgrandskeren er detHeles Idee at betragte som en lysende Sol, der
skinner ind i Erfaringernes vildsomme Chaos; og for den speculative Philosoph
ere Erfaringerne at betragte som veiledende Stjerner, uden hvilke han let kun-
de tabe sig selv iFornuftens uendelige Dybhed. Jo videre de gaae fremi
disse to modsatte Retninger, jo mere møde de hinanden, og ville endeligen,
som sorskjcellige Organer af det samme Væsen, forenes til et harmonisk Hele.
§. 11.
Erfaringsnaturvidenstaben deler sig i to store Dele, den beskrivende
og Undersøgende. Det første Skridt nemlig er, ved Sandserne at bemærke
Gjenstandenes Form , Bygning, Sammensætning o. s. v., kort alt det som
tæres ved at betragte dem saaledes sont de i en given Tilstand, og uden at
være satte i Virksomhed, frembyde sig. Denne uhyre Mængde ordnes, ifølge
Grundsætninger , efter deres Ligheder og Forskjælligheder. Herved opstaaer
Nalurbesktivelsen, som mindre rigtigt er bleven kaldet Naturhistorie. Til
denne hører ikke blot Bestrivelsen over Dyr, Væxter og Mineralier, men
ogsaa den physiske Jordbeskrivelse, og den Deel af Stjernetyndigheden, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
