Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eg maa her i begyndelsen bede om undskyldning for de følgende
personlige bemerkninger, som jeg sikkerlig skulde have undgaaet,
om de ikke havde bidraget til at klargjøre min fremstilling.
Det har i nogle aar været mit privilegium regelmæssig at
holde foredrag for to meget forskjellige tilhørerkredse over to
meget forskjellige themaer. Paa hverdage har jeg læst for en
samling studenter over naturvidenskaberne og om søndagene for
en tilhørerkreds, bestaaende for størstedelen af arbeidere, over
themaer af en moralsk og religiøs karakter. Jeg kan ikke sige,
at denne ordning nogensinde stillede sig som en vanskelighed for
mig; men for enkelte af mine venner var det mere end et problem.
Dette løste sig imidlertid fra begyndelsen af for mig paa en
maade, som da syntes mig en nødvendighed. — Jeg maatte holde
de to felter fuldstændig ud fra hinanden. De laa saa at sige ved
modsatte tankepoler, og for en tid lykkedes det mig at holde
videnskaben og religionen adskilte fra hinanden i to forskjellige egne
af min tanke. Men lidt efter lidt begyndte skillemuren at vise
tegn til brøstfældighed. De to kilder til min viden begyndte
ogsaa sagtelig at strømme over, og tilslut mødtes deres vande og
blandede sig med hinanden. Den største forandring skede nu paa
den kant, hvor religionen var. Det var ikke saa, at vældet her
udtørredes, endnu mindre saa, at de gjærende vande blev skyllede
bort ved videnskabens flod. Det reale indhold forblev paa hvert
punkt det samme. Men dogmernes tidligere krystalliserede former
opløstes, og da de atter satte sig i bestemte former, opdagede
jeg, at krystallisations-systemet var forandret. Nye kanaler
aabnede sig ogsaa for fremstillingen udad, nogle af de gamle blev
stængte, og jeg fandt, at sandheden flød ud til mine tilhørere
paa søndagen gjennem de afløb, som ellers benyttedes paa
hverdagene. Med andre ord, det religiøse stof havde iført sig
videnskabens udtryksmaade, og jeg fandt mig selv forkyndende de
aandelige love helt igjennem med udtryk fra biologien og fysiken.
Nu, dette var ikke simpelthen et videnskabeligt skjær, lagt
over religionen, en blot og bar opfriskning af den theologiske luft
ved kjendsgjerninger og billeder fra naturen. Det var en
fuldstændig omstøbning af sandheden. Og da jeg kom til alvorlig
at overveie, hvad det medførte, saa jeg, eller syntes jeg at se,
at det væsentlig betød indførelsen af naturlovene i den aandelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>