Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
verden. Det var ikke det — jeg gjentager det — at nye og
detaljerede analogier af fænomener viste sig for mig, endskjønt
stof til parabler ligger ubemerket og ubenyttet paa den moderne
videnskabs mark i uudtømmelig rigdom. Men loven har en endnu
større opgave at udføre for religionen end parabelen. Der er en
dybere enhed mellem de to riger end analogien mellem deres
fænomener — en enhed, som digterens syn, mere skarpt end
theologens, allerede dunkelt har seet:
«And verily many thinkers of this age,
Aye, many Christian teachers, half in heaven,
Are wrong in just my sense, who understood
Our natural world too insularly, as if
No spiritual counterpart completed it,
Consummating its meaning, rounding all
To justice and perfection, line by line
Form by form, nothing single nor alone,
The great below clenched by the great above.»[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
