Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Indledning - 1—19. Naturlæren og dens Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fsrste Indledning.
2
der i enhver tilværcndc Ting, en Virksomhed, ved hvilken den hev
der sin Tilværclse og yttrer den niod andre Ting. Uden denne
Virksomhed har den ikke Virkelighed. I Tcenkningcn kalde vi dette
Virksonnne Villie, i de ndvortes Gjenstande Kraft. Men ligesom
Villen og Tcenkcn er cet, kun betragtct fra to Sider, saaledes
ogsaa Kraft og Naturlov; de ere Åttringer af en nendclig Eenhed
af Kraft og Tanke, af den guddommelige Villen og den guddom
melige Tcenken. Kraften i Naturen er vel cen, men i sin Virt
somhed efter de mangfoldige i Natnren sig yttrende Tankeformer
opfattes den som Krcefter.
8. Det som vi erkjende i Naturen er da ikke noget Frem
med, men det Samme som det, der lever i os selv.
9. Knndskaben om den ndvortes Natur oftvcrkkes i os ved
Indtryk paa Sandserne. Men vor sandselige Natnr er selv dannet
ester den evige Fornuft og frembyder allerede Sandseindtrykkeuc
indtil en vis Grad ordnede og bearbeidede for vor Bevidsthed.
Forsaavidt vi ikte anvende selvbevidst Virksomhed paa at opfattc
dem, men ikkun modtage dem med den scedvanlige Hverdagsoft
mcerksomhed, danne de Hverdagserfaringer. Naar man med
aandig Selvvirksomhed erhvervcr sig Erfaringer, kaldcs de lagt
tagelser; naar vi scette Natnren selv i Virksomhed for at see
dens Virtcmaade, anstille vi Forspg, ez,’fterimentere.
10. Den Knust at erhvcrve og benytte Erfaringer til Viden
skabcns Brug er cfterhaandcn bleven ndviklct til en Fuldkommcnhed,
som dog endnn stedse er i Stigen. EndskjMdt Begyndelsen af
denne Kunst allerede falder i Menneskeslcrgtens tidligste Tider og
havde udviklet sig noget hos Grcekcre og Romere, er den dog tnn
at ansce som übetydelig mod den, der har uddannet sig i de
sidste tre Aarhnndreder; blandt andet er Knnstcn at crperimeutere
ncesten at betragte som eiendommelig for disse. I denne hele
Erfaringsknnst samvirke Tcenkning og Anskuelse i dcv inderligste
Forening. Den Udstrcckning og Fylde, Natnrvidenskaben herved
har faact, svarer til denne Underspgelsesknnstens Fremstridt.
11. Naturvidenstaben har udyvet en Indflydelse ftaa Menne
stestcegten, som sjeldent erkjendes i dens fulde Udstrcekning. I samme
Grad som vi kjende Naturen fnldkomncre, lcere vi ogsaa fuldkom
nere at beherske den. Fornuften giver allerede som Evne Mennesket
Herredømmet over Jorden; men idet han gjennemtrcengcr Natnrcn
med Fornuftcu, uaacr dette Herredømme den stprste Udstrcekning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
