Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Indledning - 1—19. Naturlæren og dens Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferste Indledning. 3
Herved bcfries Mennesket paa utallige Maader fra den Tvang,
hvorunder Naturen ellers holder ham, og faaer saaledes en stprre
Frihed til at bruge sive aandclige Krcefter. Men disse Krcefter
selv styrkes og ledes paa det bedste ved Naturvidenskabeu. Idet
Tcenkuiugcu uophprligt har Natureu selv til sin Lceremester, bliver
den baadc tilretteviist og opmuntrct as en ufeilbar Fornuft. Den
Overbcviisning, at hele Natureu er eu Fornuftiudretuiug, udvikler
sig i samme Grad til Liv og Fylde, som ludsigten bliver fuld
komnerc, og har en gauske anden Indflydelse paa hele den aande
lige Tilstand, end den, som blot tillccrte Meninger kunne have;
thi den med Tcrnkniug sammcnsmcltcndc Anskuelse indlcnlmcs i vor
Indsigt som en vesentlig Bestanddeel as vo^t hele Selv. Den
oplystc Deel af 3Neuuesteslcrgteu dccltagcr mccr eller mindre i de
hcraf flydende Velgjerninger, og blandt andet er den mprke Frygt
for Naturens Magter, som i mange Tidsaldere har udbredt saa
megen Overtro og ledet til saa mange Daarlighedcr, mcrgtigt ble
ven indskrcenket. Den overtroiske Tcenkemaade, som ikte bcstaaer
i en klart ndtalclig Tro, men i en forvirret Indbildniug om et
Noget, der sknlde virke udcnfor den evige Foruuftordeu, kan ikke
bestaae i en Aand, som er opfyldt med klare Anskuelser af Natu
rens stedse foruuftstcmmende Virksomhed.
Vel har der i de sidste Par Menneskealdere dauuct sig en
Bestrcebelse for at gjenopvcekke Overtroen og at besmykke den
med dens Brngbarhed for Poesien, hvorved man dog maa tilstaac
sig, at den ikke kan faae stprre Sandhed end de gamle Religioners
Guddomme. Man har vel ogsaa villet forsvare Overtroens Drpmmc
mod Naturvidenstaben ved at vise hen dertil, at en umaadelig storrc
Deel af Natnren er os mere übekjcndt end velbekjcndt. Dette
Forsvar kan, selv hos de Uindviede, ikke vise andet end eu Mulig
hed, som dog maa være desto mindre bctydniugsfuld, jo flere af den
gamle Overtroes Indbildniuger ere blevue saaledes belyste, at deres
lutethed er blcveu afgjort; men for dem, som ikke havde ladet sig
upie med at tilegue sig Naturkundskabcn med Hukommelsen og
Forstanden, men havde levet sig ind i deus Heelhed, er det klart,
at vore ludsigtcr, trods alle U,fuldkommenhedcr, dog tilintetgjpre
enhver Tanke at der i Natureu skulde foregaac uoget Foruuft
stridigt. Disse ludsigter ere sideu Videnskabernes Gjenfpdelse
nophprligt blevne udvidede, og vi ere fuldeligt forvissede om, at
dette vil vedblivc. Ved denne Naturvidenskabens fortsatte Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
