Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Indledning - 20—30. Legemernes Egenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Anden Indledning.
blive overbeviste om, at Tyngden er Mringcn af en alle legene
lige Dele tilhørende Tiltrcekning.
24. Alle Legemer have som bestaaer
i den Modstand, de gjprc mod Delenes Adstillelse.
25. Alle Legemer kunne deles. Tages Ordet i matbematist
Betydning, menes dermed en Inddeling. Denne mathematiskc
Deling gaacr i det Hendelige, det er: man kair ikke tccnke nogen
Deel af Nnmmct saa liden, at den ikke atter kunde deles. Til
den vhysiskc Deling hyrer derimod, at Sammcnhcrngen skal
overvindcs, og Delene flyttes fra hverandre. Om denne ogsaa
gaaer i det Uendelige, er et Svprgsmaal, som her ikke kan af
gjstres; men derimod er det vist, at ingen Erfaring har fyrt os
til Dele saa smaa, at en ydcrligcre Deling var nmnlig.
Glildet kan ndhamres saa tyndt, at 1 Qventin kan dcette Overfladen
af et voxent Menneske.
Naar en stcerkforgyldt Se>lvstang udtrcekkes til en tynd Traad, udtrcckkes
Forgyldningen med. En med to Lod- Gnid belagt Selvstang lod sig ud
tra,’kle til mere end 66 Mile (1584000 Fod) med z Limes Brede. Loegger
man et Stykke faaledes forgyldi Selvtraad i Skedevand, opleses Salvet,
og Guldet bliver som en Hinde tilbage.
En saa liden Mengde af Moskus, at den kun paa den allcrfineste
Vcrgtskaal kan veies, er istand til at udbrede Lugt i en heel stor Stue.
I Vaudet findes meget hyftpigt Dyr saa smaa, at man ikke kan see
dem med blotte Dine, men kun ved Hjcvlft as Forswrringsredskaber. Farver
man saadant Vand med Carmin eller Indigo, blive mange af disse Dyrs
indre Dele synlige, og man seer da Mund, Maver og Wggestokke i Dyr
som endog tun have kime i Tvermaal. Nogle af disse Dyr have
Skaller af Kalk, andre af Kisel. Disse blive tilovers ester Dyrenes De>d og
trcrffes i store Lag i Jorden. Man har beregnet, at undertiden 4000 Mil
lioner saadanne findes i 1 Cubiktomme.
26. Naar to forskjellige Stoffer indgaae en saadan Forening,
at begge tilsammen udgjpre et censartet Hele, kaldcs denne For
ening chemisk; naar derimod Delene blot komme til at ligge saa
ledes mellem hverandre, at de, som henhpre til det ene Stof, kunne
skjelnes fra dem, som hcnhpre til det andet, er tun en mcchanisk
Blanding tilveiebragt. Heraf sees let, hvad der forstaacs ved
mechanisk og chemisk Deling. Ex.: Salt forener sig med
Vand til en klar Oplstsning, hvori den mindste, endog kun for
det med Forststrringsredskabcr vcebncde Bie synlige Draabe inde
holdcr Salt. Denne chemiske Forening kan atter chemisk deles
ved at lade Våndet bortdampe, saa at Saltet bliver tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
