Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Indledning - 20—30. Legemernes Egenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Indledning. 11
37. Naar et Legcmcs Dele med allcrstprste Lethcd kunne
glide frem og tilbage over hverandre, kaldcs det flydcndc; naar
der hyrer en kjendelig Kraft til denne Delenes indvortes Omflyt
ning, kaldes Legemet fast.
(Man har villet fccite Flydenhedens Vccsen i Sammenhcrngskraftens
Ninghed, men man behøver kun ret at gjere sig Nede for det, som man
tccuker sig ved Flydenhed, for at finde den oven givne Bestemmelse ngtig.
Man kan ogsaa see Forskjellen mellem Vcedskers Saminenhcengokraft og
Delenes indre Bcvcegelighed, naar man lccgger en Synaal eller en liden
Splint as Metal eller as Steen forsigtigt paa Overfladen as Vand. Et
saadant Legeme vil blive liggende ftaa Overfladen ; men giver man det An
ledning til at ssnderrive denne, saa at det kun har Delenes Modstand mod
Omflytningen at overvinde, synker det til Bmids.
Ogsaa Grcendsen mellem to Vcedskers Overflader, f. Er. mellem Ter
ftentinolie og Vand. viser en lignende Modstand.^
28. Et fast Legeme er desto ha ar dere, jo stprre den Kraft
er, som bchpves til deri at frembringe en vis Delenes Omflytning,
og derimod desto blidere, jo mindre den udkrcevede Kraft er.
Et flydende Legeme kan derfor betragtes som uendelig blpdt. Et
Legeme kaldes skjprt, forsaavidt som Delenes Omflytning er led
saget af en SMderrivning, seigt derimod, forsaavidt som Delenes
Omflytning ikke medforer Spnderrivning. Et Legeme har desto mere
Styrke, i jo hpiere Grad det forener Haardhed med Seighed.
29. De flydcnde Legemer inddeles i Vcedskcr, draabe
flydende Legemer, som knn ndvide sig lidet, naar ethvert ud
vortcs Tryk borttages, og lnftagtige, for hvis Udvidelse, naar
Trykket borttagcs, vi ikke have sundet Grcendser. Hine sammen
tryltcs ikte kjendcligt uden ved en stor Kraft; disse vise en kjendelig
Sammentrykning ved en meget liden .Kraft. Man kan derfor og
saa sige om Lnftartcrne, at de ere meget udvidsomme, hvorved
de let adsftrede sig i Rummel; Vccdsterne, som ilkun i en umer
kelig Grad have denne Egenstab, antage let Draabeskikkelsen.
30. Sftcendighed, Elasticitet, tillceggcr man Legemcrne,
forsaavidt de, ester at deres Dele ere blevne bragte ud af Stil
liug ved cv udvortcs Kraft, atter tåge denne Stilling tilbage.
Denne Egenstab hprer egentlig til Legemerncs Natnr i Almindelighed,
og Mangelen deraf beroer ikke paa deres Grnndbeskaffeuhcd, men
paa Delenes Sammenstilling. Meget smaa Dele af uspcrndige
Legemer vise derfor ncesten altid en mcerkelig Spcendighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
