Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Indledning - 20—30. Legemernes Egenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden liidledning. 13
Atomerne. Naar man betcenker, at den samme Luftmasse, som ved et vist
Middeltryk opsylder et givet Num, ved et formindsket Tryk kan udbrede sig
over et meer end tusinde Gange sterre, ved et formelet Tryk kan sammen
trenges til et meget over hundrede Gange mindre, saa seer man, at det
samme Antal Atomer under visse Betingelser kan ndfylde et over hundred
tusinde Gange sterre Num end under andre ; ja Nnmforholdenes Ulighed
belober sig under adskillige Forhold til det Millionfolde. Den omhyggelige
Overveielse over de gjeunemsigtige Legemers Forhold til Lyset bragte allerede
for et Aarhnndrede siden skarpsindige Mcend til at fråkjende Atomerne al
Stsrrelse. Vel tan den Theorie af Lyset, hvorfra man herved gik nd, nu
ikke mere bifaldes; men den blotte Betragtniug af Lysets Gjennemgaugs- og
Bryduiugslove og de mangfoldige Virkninger, forn dermed hcenge sammen,
f,srer dog, uden Hensyn paa Meuingerne om Lysets Aarsag, til at ncegte
Atomerne al mcerkelig Størrelse. Priestley, som dog selv antog Alom
lcrren, sagde derfor, at han godt kunde tcenke sig, at alle Atomer i det hele
Verdensalt kunde rummes i eu N^ddeskal. Saaledes forvandlede man da
Atomerne til virksomme Punkter, hvis Virkninger og Betydning i Legemerne
ikke lccngere skulde beroe paa deres Udstrcekning, Figur og Bevcegelse, men
paa hemmelige Krcefter. Vel gaves der endnn i det attende Aarhundrede
enkelte skarpsindige Hoveder, som ssgte at uddanne den gamle folgestrccnge
Atomlcere saaledes, at den ogsaa kunde gMe Nede for de dem bekjcndte nyere
Opdagelser; men de viste derved mere deres Skarpsind, end deres Lceres
sande Anvendelse til at fremstille Naturlovene. Af denne nu forladte Atom
lcere have eudnu de fleste Forfattere af Lcerebsgerne beholdt Uigjenuem
trcrngelig heden, endskjtlndt denue Egenfkab blot kunde tillcegges hine op
digtede, rumholdende Atomer; og ligesaa beholdt man Porositeten, end
skjendt den beroer paa Mellemrummeue mellem Atomerne. Man har gjort
sig skyldig i en scrr Overseelse af Sammenhcengen i Videnskabeus Udvikliug,
naar man har forvcrlet hine for vore Saudser utilgceugelige Porer med dem,
vi kuune see euteu med blotte Vine eller med Synsforstcerkere. Af Tcenkere,
som virkeligt gjennemskuede den f^lgestrccnge Atomlcere, kunde hiue for Viet
kjendclige Porer aldrig holdes for gruudvcesentlige. Da de allerfleste Erperi
mentalphhsikere ikke havde gjort sig fortrolige med hiin Philosophie, saae man
i Lcereb^gerne de Porer, fom saa let kunne sees eller gMes synlige i Lceder,
i Trce, i Veen o. dl. anferte som Beviser for Porositeten. Man vil heraf
fce, hvorfor jeg altid har sat Udvidekrasten , Modstanden mod Sammentryk
ningen, istedetsor Uigjeunemtrcrngeligheden og ndelukket Porositeteu af Lcercn
om Legeinerues almindelige Egenstaber.
Det sees ligeledes af det her Fremsatte, at det knn er en Levning fra
forgangne Tider, naar mangen Forfatter angiver Atomerues Nundhed som
Belingelse for Flydeuhed. Selv den, der ikke gaaer ind i en omfattende Un
ders^gelse af Atomerne, maa dog let iudsee, at Luftarternes Flydenhed ikke
kan beroe paa Atomerncs Figur.
Den her omhandlede Atom- og Porelcere b«sr desuden aldeles forjages
fra Naturlccren, fordi den vil forklare Naturforholdeue af forud
fattede «beviste Meninger, medens vor Videnskab fordrer, at vi ferst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
