Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Indledning - 20—30. Legemernes Egenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anden Indledning.
12
har med Forscet behandlet Legemernes almindelige Egenskaber kort,
fordi en n^iagtig Kundskab om dem ikke opnaaes uden gjennem hele Viden
skaben. Det var at onske, at Enhver ret gjennemtrcengtes af den Tanke, at
hvilkensomhelst Egeuskab eller Lov, som vi afhandle paa et bestemt Sted i
Videnskaben, ikkun opfattes eensidigt, naar den tages for sig alene og ikke
betragtes fom Led i en heel Anskuelse. Saaledes vilde det give en meget
utilfredsstillende Forestilling om Fasthed, Vcrdsketilstcmd og Lufttilstand , om
man blot vilde holde sig til det, som her nylig er sagt derom, og her eue
burde siges derom. len anden Deel af Videnskabeu vises der, at hine lre
Tilstande ere mulige for ethvert Stof ved forskjellige Varmegrader og beroe
paa en egen indvorles Varmetilstand. Ved en anden Underftgelse vises, at
deri er en egen Bevegelsestilstand; atter ved en anden, at Overgangen fra
Vcedske til Fasthed hccnger sammen med en indvortes Formfrembringelse, og
selv Overgangen fra Lufttilstanden til Vccdske ikke er ganske blottet derfor.
Der gives endnu langt Mere at hente om disse Gjenstande fra andre Dele
af Videnskaben; men dette anføres blot som oplyseude Exempel.
Da jeg har bemcerket, at man i mange nyere Lcvreb^ger paa en meget
forvirrende Maade sammenblander den gamle atomistiske Lcere med den nyere,
troer jeg her at burde belyse denne Sag. Den gamle atomistiske Lcere er
kommen til os fra Grcekenland, hvor den allerede fremsattes af Heraklitos
og uddannedes af Epikuros. Romeren Lucretius fremsatte den med
stor Klarhed i sit berømte Digt 6e reruin natur». Samme Lcere har siden
vedligeholdt en stor Indflydelse paa Naturvidenskabens Foredrag lige til vore
Tider. Denne Lcere gik nd fra den Paastand, at man ved Tanken om Lege
mernes Deling og dennes Fortscettelse fra Deel til Deel maatte komme til
udelelige Dele, fom dog ikke skulde vcere uendelig smaa, og som man
med et grcesk Udtryt kaldte Atomer. Her skal der ikke handles om de
mangfoldige Stridigheder angaaende denne Slutuings Rigtighed, men kun
vises Lcerens Grundtrcck. Hine udelelige Dele, der vel maatte have en ende
lig Størrelse, men dog derfor antages saa smaa, at de aldeles nndgik vore
Sandser og selv ikke ved de senere opfundne SynSforstccikere knnde sees, skulde
vcere uforanderlige, hvortil der lMte Uigjenuemtrccngelighed, og de sknlde
kun udmcerke sig indbyrdes ved deres Størrelse, Figur og Bevccgelse. Af
disfe Atomer skulde alle Legemer vcere dannede og have deres Egenfkaber.
Den f^lgestrcenge Atomlcere antager ingen tiltrcekkende eller frastodende Krccf
ter; man feer i Tilncermelserne eller Fjeruelserne kun Felgen af de evigt
bevcegede Atomers Sammenst^d. I denne Lcere maatte flydeude Legemer
bestaae af runde Atomer, fom let kunde rulle hen over hverandre, faste Lege
mer derimod af kantede, vel endog i hverandre indgribende Atomer. Mellem
Atomerne skulde der vcere Mellemrum, fom man med et grcefk Udtryk kaldte
Porer, og faaledes skulde alle Legemer vcere hul lede, powse. De allerede
forlcengesidcn opgivne Forklaringer af de chemiske Virkninger as Atomernes
Swrrelse, Figur og Bevcegelse lunner det ikke Umagen her at fremhceve.
Videnskabcns Fremskridt i det sidste Par Aarhundreder har gjort det alt mere
og mere vanskeligt at vedligeholde den atomistiske Lccre i dens Felgestrcenghed.
Jo videre vore Erfaringskundfkaber kom, desto mindre maatte man gjore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
