Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Grundsætninger af Bevægelseslæren - 34—36. Inertiens Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
almindelige Gniiidscctuiiiger. 17
2) Et bevceget Legeme vcdblivcr i sin Bcvccgclsc
.^) mcd uforandret Hastighed,
d) med uforandret Retning,
forsaavidt ingen ndvortes Aarsager indvirke.
Alle Bcvccgclser, som vi knuue frembringe, ere dog saa
danne udvortes Indvirkningcr nnderkastede, nemlig:
«) Luftens Modstand formindsker det bevcegede Legemes Ha-
stighcd. Blaudt flere Maadcr kan man oplyse dette ved et
Rcdskab, son: har to vingcbcerendc hver for sig bcvcegelige
Axer, af hvilke den ene bcerer sine Vinger saalcdes,
den brede Side slaaer imod Luften nnder Omdreiningen,
mcv deu anden dcrimod skjcerer Luften med skarp Kant.
Sccttcs begge i Bevcegelse’ ved samme Kraft, vil hiiu
langt hastigere tabc sin Bevcegelse end denne. I et Num,
hvoraf Luftcu er ndpompet, vil denne Forskjel ophpre.
/3) Naar et Legeme nnder sin Vcvccgclse staaer i Bcrpring
med et fast Legeme, gribe Ovcrfladcns Njevnheder ind i
hinanden og standse cftcrhaanden Bevccgelscn. Denne
Modstand kaldes Gnidningsmodstand eller mcd et af
kortet Udtryk Gnidning. (Ved en dansk Oversettelse af
det Tydske har man kaldct den Rivningsmodstand).
Man betegner ogsaa hyppigt Gnidningen med det frem
mede Ord: Friction. Naar det bevcegede Legeme ml
ler hen over et andet, saa at Njevnhedcrne lpftc sig ud
af hinanden, standscs Bevccgelsen ikke saa hurtigt.
)") Naar et Legeme, som hcenges ved en Snor, en bpielig
Fjeder eller deslige, bevceger sig, maa denne ordentlig
viis bpics eller forandre sin Bpining, hvilket ligeledcs
medfprer en Modstand.
6) Et Legeme, som kastes lodret oftad, stiger med stcdse af
tagende Hastighcd, indtil denne ganske er tabt, hvorftaa
det falder ned med stedse vonende Hastighcd. Tyngden,
som drager Lcgcmernc ned mod Jorden, er Aarsag til
dette.
k) Dett hyppigste Aarsag til at bevcegede Legemer asvigc fra
den rctlinicde Gang, er ligelcdes Tyngden. Et Legeme,
som kastes i en skråa Retning, opad eller nedad, npdcs
ved den bcstandigt virkende Tyngde til at beskrive en
krnm Linic.
Drstcds Physik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
