Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Grundsætninger af Bevægelseslæren - 34—36. Inertiens Lov - 37—42. Kræfternes Sammensætning og Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Bevcegelseslcere,
Om alle disse Gjcustande handles udforligere paa behprige
Steder i det Fplgcnde.
Det vil heraf sees, at vi vel ifkc ligefrcm kunne bevise Nig
tighcden af den oftstillede Lov; men denne godtgjøres derved, at
vi, hvcrgang der forcgaacr en Forandring i Hastighed eller Ret
ning, kunne paavisc den udvortcs Aarsag dertil.
35. Af det Forcgaaende sees, at den rette Lime, som i den
mathclnatiske Tccnkning viser sig som den meest enkelte, cgsaa i
Natnrvirkningcrnc viser sig som saadan.
Det er vigtigt, at de meest enkelte mathematiske Saudheders Anvendelse
i Natiirlccren omhyggeligt retfccrdiggjores , paa det at ingen Tvivl levnes
om Naturens Overensstemmelse med Tocnkningen. Denne Fremgangs-
maade tjener tillige til at foredygge overilede Anvendelser. Den her frcm-
hcevedc Overeciikstemmelse har paa ingen Maade vocret indseet til alle
Tider, hvori de mathematiske Sandheder vare kjendte. Det er endnu ikke
390 Aar siden, at man antog Beocrgelser, som ifelge deres Natnr vare
krumme, istcdetfor at vi nu indsee, at enhver Bmning i Bevccgelsen reber
en ny Indvirkning.
36. Af §§ 32 og 34 fplger ogsaa, at vi ere berettigede til
at fremstille alle Bevccgelscr, hvori Hastigheden vcdligeholdcs ufor
andret, ved rette Limer. Alle rette Limer, som forestille Nnm, der
ere blevnc gjcnucmlobne i lige Tider, angive ved deres Lamgder
Hastighedcrne (§32) og ved deres Retninger Vevcegelserncs gjen
sidige Retninger, saalcenge ingen fremmede Aarsager indvirle. Det
forstaacr sig, at’ hvert Punkt i et Legeme beskriver sin egen Lime,
hvorfor vi hereftcr, hvor der ikke handles om Indflydclse af Le
gemernes Stprrelfc, blot tale om bcvcogede Pnnktcr.
37. Naar to Krcefter paa cen Gang virke paa et Pnnkt, vil
det ndforc begge de Bcvcegelser, det ved enhver enkelt af Krcrf
tcrne vilde have ndfort. For at fremstille dette for Anskuelsen
maae vi bctragte tre forskjellige Tilfcelde.
1) Virke de to Krceftcr i samme Retning, ville de frembringe
en Hastighed lig Snmmen af de Hastigheder, hver af KrMernc
for sig vilde have frembragt.
Z
Tccukcr mau sig nemlig, at den ene Kraft i en vis Tid vilde
have bragt Punktet til at gjcnncmlobe medcns den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
