Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Grundsætninger af Bevægelseslæren - 37—42. Kræfternes Sammensætning og Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
almindelige Grundsattiiiiiger. 19
vilde have bragt det til at gjenncmlpbc saa kan uian tceute
sig, at Punktet gjcnnemlpb i Limen mcdens denne Lime
bcvcegedc sig frem i det omgivende Num med en Hastighcd
Naar da er kommen til Stillingen t7^’, saa at falder ftaa
<7, vil det bevegede Punkt vcere konnnet til 6, hvis nnvcerende
Stilling er 3, og altsaa i det Hele have gjennemlybct Veien
2) Virke de to Krccfter i modsatte Retninger, ville de frem
bringe en Hastighcd lig Forskjellen imellem de Hastighedcr, hver
for sig vilde have frembragt.
Forestiller man sig, at den ene Kraft vilde bringe Pnnktet til
at gjennemlobe mcdcns den anden vilde bringe det til at
gjcnncmlpbe saa kan man tcenke sig, at den fyrste Bevcegelse
foregik paa Forlcongclscn as medens denne Lime. rykker frem
i det omgivende Nnm. Er da kommet til Stillingen saa
vil Punktet vcorc tommet til K, hvis Stilling da er i L’, og altsaa
have gjcnncmlpbet Nummet <76’ —
Havde de to Hastigheder vceret lige, vilde Punktet have for
blrvet i dets Hastighcd var bleven lig <».
3) Virke Krcrftcrne saaledes, at de danne en Vinkel med
hinandcn, ville de frembringe en Hastighcd, der i Stprrelse og
Retning angivcs ved Diagonalen i det Parallclogram, som er be
stemt ved de to enkelte Hastigheder og den mcllcmliggcnde Vinkel.
Hvis den ene Kraft vilde have
bevcegct Pnnktct igjcnnem Li
men medens den anden vilde
have bcvccgct det igjenncm
saa kunde man tamke sig, at
Pnnktct gjcnucmlpb l), mcdens
denne bestandigt parallcl med sin
fyrste Stilling, bcvcegcde sig hen
ad Var da kommen
til Stillingen 6D, vilde det bevccgede Punkt vcere kommen til D,
det andet Endcftuutt as Diagonalen. Tccnkte man sig, at knn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
