Naturlærens mechaniske Deel / 80 (1859) Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sammenhængskraftens og Vedhængningens Indflydelse paa Vædskernes Ligevægt - 127—130. Sammenhængskraft og Vedhængning - 131—134. Det Tryk, Vædskens Overflade udøver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

egentlig er Vædskedelene, man har adskilt, saa at Vægtstørrelsen giver
et Maal for Vædskens Sammenhængskraft, og det viser sig ogsaa,
at naar Pladen blot har samme Størrelse og befugtes af
Vædsken, faaer man samme Resultat, enten den er af Glas, Metal
eller Træ, hvorimod forskjellige Vædsker med samme Plade give
forskjellige Resultater. Med en Plade, hvis Tverlinie var
omtrent 52 Linier, fandt Gay-Lussac følgende Resultater:

i Vand	59,40	Grammer
i Viinaand (Vægtfylde = 0,8196)	31,08	—
i Terpentinolie (Vægtfylde = 0,8695)	34,10	—

Befugtes Pladen ikke af Vædsken, bliver det derimod
Vedhængningen, man kommer til at maale. Hvorvel Physikerne have
anstillet mange Forsøg af denne Art, stemme de ikke godt overeens
paa Grund af de særegne Vanskeligheder, som ere forbundne
dermed; man indseer let, at navnlig en ringe Afvigelse af Pladen fra
den vandrette Stilling maa faae en betydelig Indflydelse paa Resultatet.



131. Sammenhængskraften foranlediger, at Overfladen af
en Vædske udøver et Tryk imod Vædsken. Man vil nemlig
indsee, at en Vædskedeel, som befinder sig i Overfladen, kun vil
tiltrækkes af dybere liggende Dele og altsaa udøve et Tryk mod
Vædsken. Det Samme finder imidlertid ogsaa Sted med de
Vædskedele, som ligge umiddelbart indenfor Overfladen. Lad a
forestille en saadan og mn Vædskens
Overstade, saa kan man omkring a
som Centrum beskrive en Kugleflade
mbnn′b′m′, hvis Radius er lig den
den største Afstand, hvori
Sammenhængskraften er kjendelig, saa at de
Vædskedele, som ligge udenfor den,
ikke udøve nogen Tiltrækning paa
a. Lad nu m′n′ være et Plan, der
ligger ligesaa langt under a, som Overfladen mn ligger over
a, saa vil man indsee, at Vædskedelene imellem mn og m′n′ ved
deres Tiltrækninger ville holde hinanden i Ligevægt, og a vil
drages nedad ved Tiltrækningen af Vædskedelene i Rummet m′n′b′.
Af denne Fremstilling seer man, at den Kraft, hvormed de indre
Vædskedele tiltrække dem ved Overfladen, er størst i Overfladen
selv, at den aftager indad i Vædsken og forsvinder ganske for de
Vædskedele, hvis Afstand indenfor Overfladen er større end den
Afstand ab, udenfor hvilken Sammenhængskraften er umærkelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>