Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sammenhængskraftens og Vedhængningens Indflydelse paa Vædskernes Ligevægt - 131—134. Det Tryk, Vædskens Overflade udøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammenhcengskraftens Indflydelse derpaa. 81
132. Det Tryk, Overfladen ndpver paa Vedsten, retter sig
efter Overftadeiis Figur. Ved den plane Overstade mn vil nem-
lig fremkomme et Tryk M, der skyl
des Tiltrekningen af Vedskedelene i
Knglesegmentet m^^b. Havde Over
staden veret ndbuet (conver) som
knnde man construere den der
med symmetriske og « vilde
da drages nedad ved Tiltrekningen
af Vcedskedelene i Rmnmet /-’o^^b^
Betegnes da den Tiltrekning, Vedskc
delene i Rmnmet udpve paa «, ved K, vil a blive
drevet nedad med en Kraft M^-K. Er Overfladen derimot, ind
buet (concav) som vil den dermed symmetriske Flade vere
og a kun drages nedad ved Tiltrekningen af de Vedske
dele, som ligge i p V?’t/. Betegner den Tiltrekning, Vedskedelene
i m^n’^c’// vilde udpve paa a ved vil a i dette Tilfelde
kun drages nedad ved en Kraft U — I>.
Man maa imidlertid vel erindre, at Trykket paa de indre
Vedskedele ikke alene beroer paa en enkelt Vanddeel ,/, men paa
alle dem, der i samme lodrette Lime imod Overfladen ligge i
Afstande fra denne, som ere mindre end ab; men det vil dog
vere klart, at Trykkene af en plan, en ndbnet og en indbuet
Overstade ligesom ovenfor lade sig ndtrykke ved F
, M-^ K og
j>, og man vil fremdeles indsee, at Krefterne Kog ere
desto stprre, jo mindre Krumningsradierne til Overfladerne ?-<?«
og /io^ ere.
(133. Er a et Punkt af en krum Overstade, der i forskjellige
Retninger har forskjellig Krumning, lader
det sig godtgjpre, at naar am^ er den Ret
ning, i hvilken Krumningen er stprst, alt
saa Krnmningsradien t?i« mindst, vil Ret
ningen am2, lodret paa am^ , vere den,
i hvilken Krumningen er mindst, altsaa
Radien e^a stprst. Dybtgaaende mathe
matiske Underssgelser, navnlig af Laplace
og P o is son, have godtgjort, at naar de
to omtalte Krumningsradier o^a og 02 a
betegnes ved 91 og 92, ville de i forrige
tykke omtalte Krefter /i og vere proportionale med -!- samt
Vrsted» Physif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
