Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 159—166. Barometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lufttrykket. 101
.^
Ryr, der har to udvidede Dele, som maae vcere lige
vide; fra til Der Nyret fyldt med Qvcegsylv, og
ovenpaa dette er der i den aabne Deel igjen heldet
en mindre vcegtfyldig farvet Vcedske indtil t^; naar
nu Qvcegsplvet stiger eller falder i vil det ogsaa
falde eller stige ligesaamegct i 6, hvorimod Foran-
dringerne ville sees efter en langt styrre Maalestok i
det snevre Ryr, da den Vcedske, som iktnn indtager
en liden Lcengde i det vide Ryr, maa indtagc en be-
tydelig Lcengde i det snevre. Man seer let, at Red-
skaber as denne Art ikke godt taale at bringes fra et
Sted til et andet, hvorved de tabe en stor Deel af
M, deres Brugbarhed. Hooks Forbedring bestaacr deri,
«li at han i den aabne Deel af Nyret anbringer et
lernlod, som flyder paa Qvcegsylvct, og for at til-
!^j lade Loddets Bevcegelse et tilstrcrkkeligt Sftillernm, er
den Deel, hvori det befinder sig, ndvidet, hvilket har
medftrt, at ogsaa den lukkede Deel
maatte have en tilsvarende Udvi-
delse. Fra Loddet gaacr der en
»^^W over en Tridsc lobcndo som
i den anden Ende bcerer et Lod,
lidt mindre end det fyrste. Paa
Tridsens Are er fastgjort en lang
Viser, hvis Endepunkt altsaa gjen-
nemlpber en lang Vei, naar Trid-
I!M sen dreies, medens Loddet hceves eller
scenkes ved Qvcegftlvets Bevcegelse
i Nyret. Herved faaer man vel
Forandringerne langt tydeligere at
see end ellers, forsaavidt de ere
store nok til at overvinde Gnid-
iiiiiqoiiiodstanden ved Tridsen; men
ellers vise de sig slet ikke. Man
kan overhovedet bemcerke, at der er
foreslaaet forskjellige andre Indret-
ninger ved Lufttrykmaaleren, som skulde gjpre Forandringerne meget
mere synlige, men som ncesten alle have den Feil, at de formindske
Qvcegsplvets Bcvcegelighed, saa at smaa Forandringer ikke blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
