Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Luftformige Legemers Ligevægt - 159—166. Barometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftformige Legemers Ligevcegt.
102
kjendelige, hvorfor man til vidcnstabeligt Biemed, hvor det kommer
an paa en hpi Grad af Skarphed og Npiagtighed, bcdst betjener
sig af et Hcevert- eller Kaftsclbarometer, som er forsynet med en
godt inddeelt Maalestok med Nonins, og hvor man iagttager Hpiden
af Qvcegsplvspilen ved et med Traadkors forsynet Forstprringsglas.
, Nonius tjener lil at aflcese mindre Dele end dem, som umiddelbart
ere afsatte eller kunne afscettes paa Maalestokken. Den bestaaer af en lille
Maalestok, der kan skydes langs ad den faste. Er denne deelt i Millimelre,
og man ved Hjcelp af Nomen vil kunne aflcese Tiendedele af Millimetre, af
scetter man 9 Millimetre ftaa den og deler dem i 10 lige Dele, af hvilke
enhver er Millimetre og Forskjellen imellem Maalestokkens og Noniens
Dele Millimeter. For at gjere dens Anvendelse forstaaelig, saa lad
vcere et Stykke af den i Millimetre deelte Maalestok, Nomen, hvis
Nulpunkt ligger imellem 761 og 762, saa at det kommer an paa at bestemme
hvormauge Tiendedele af et Millimeter Nulstregen er gaaet forbi 761. Man
vil bemcrrke, at Stregen 6 paa Nomen ligger i Forlengelsen af en af
Maalestokkens Streger, og det vil da af det Foregaaende voere indlysende,
at Afstanden imellem Stregerne 5 og 766 er o,lmm, imellem 4 og 763
o,2mm, imellem 3 og 764 o,3mm, o. s. v., saa at Afstanden imellem 0 og
761 bliver 0,6"»», eller med andre Ord Nummeret af den Noniusstreg, som
ligger i Forlcengelsen af en Streg paa Maalestokken, angiver, hvormang?
Underafdelinger der ligger imellem Nouiens Nulpunkt og den ncest fore
gaacnde Streg Paa Maalestokken. Vilde man i Almindelighed have, Maale-
stokkens Dele deelte i n mindre Dele, afscettes paa Nonien n—l af Maale
stokkens Dele, der inddeles i n.
165. Qvcegsylvet udvides ved Varmen, vil det ved hmere
Varmegrader have en mindre Vcegtfylde end ved lavere og maa altsaa
staae hpicre i Barometret for at holde Ligevcegt mod det samme
Lnfttryk. Man kan da ikke sammenligne forskjellige Barometer
iagttagelscr med hinanden uden at tilbagefpre dem til en vis
Varmegrad, hvortil man har valgt Bandets Frysepunkt. For at
man kan foretage denne Rettelse maa hvert Barometer vcerc
forsynet med et Thermometer. Ved lavere Varmegrader ndvides
Qvccgsplvets Rumfang omtrent eller 0,t)l)0i80 for hver Grad
efter Hnndredcdeelsthcrmomctrct; er det altsaa ved 0" lig 1, bliver
det ved l" lig 1 -<- o,onoiBol. V^tfylden forholder sig omvendt
som Numfanget, men Hpiden, der forholder sig omvendt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
