Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 243. Sammensat Bevægelse - 244. Fald fra høie Steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Almindelig Bevcegelseslcere.
Sammensat Bevcegelse.
243. Det er allerede tidligere (37) omtalt, at naar to
Krcefter, som frembringe jevne Bevegelser, virke paa et Legeme,
dette egentligen udfprer begge Bevcegelserne ved at gjennemlpbe
Diagonalen af Krcefterues Parallelogram. Det Samme gjcelder
ogsaa om saadanne sammensatte Bevcegclser, hvori den ene af
Krccfterne frembringer en foranderlig Bevcegelse, saa at den frem
bragte Bevcegelse ikke kan fremstilles ved en Diagonal af et eneste
Krcefternes Parallelogram. I alle Tilfcelde fuldbyrder Legemet
de forskjellige Bcvcegelser, det crholdcr, men frembringer derved
dog kun een Bane, hvori ingen af de enkelte Bevcegelser skjelnes
af Sandserne. Falder f. Ex. et Legeme ned fra Masten af et
Skib, som er under Seil, vil det i Faldets Bieblik have
samme fremskridende Hastighed som Skibet, og medens det falder
lodret ned med en jevnt voxende Hastighed, vil det i hvert Bie
blik skyde sig frem parallelt med Skibets Retning og med samme
Hastighed, som det havde ved Faldets Begyndelse. Heraf fplgcr,
at det under hele Faldet vil svcevc lodret over samme Punkt af
Skibet, og for en Beskuer, der bcfindcr sig paa Skibet, synes at
falde lodret. Det Samme lader sig auveude ftaa de Boldspillcr
knnster, der udfores af Kunstberiderne, medens deres Hest er i
fuld Bevcegelse. Man har ogsaa indrcttet Vogne, hvorfra en
Kugle kastes op af en Aabning nnder Bevcegelsen, hvorved det da
viser sig, at Kuglen falder i samme Aabning, hvorfra den skydes
op, uagtet Vognen fortscetter sin Bevccgelse.
244. Man indseer nu let, at et Legeme, som kastes lodret
opad, uagtet Jordens Bevcegelse maa falde ned igjen paa samme
Sted, hvorfra det kom; dog ville tilstrcekkeligt nyiagtige lagttagelser
vise en liden Afvigelse derfra ved Legcmers Fald fra meget hyie
Steder. Denne Afvigelse grunder sig paa Jordens Omdreining om sin
Axe; man tcenke sig f. Ex., at et Legeme skulde falde fra et Puukt,
som laae 240 Fod -i^y- Miil over Havets Overstade og under
Mqvator. Scettes Jordens Nadins -860 Mile, saa er Radien
af den Bue, som hiint Punkt beskriver, stprre end lord
radien, og i samme Forhold bliver den Bne, som dette Punkt
ved Jordens. Omdreining mod Vst beskriver, styrre end den Bue,
der beskrives af det lodret under hiint beliggende Punkt ved lor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
