Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 244. Fald fra høie Steder - 245. Kastebevægelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammensat Bevcegelse. 161
dens Overstade. Legemet begynder altsaa sin Bevcegelse med en
lidt stprre Hastighed mod Vst, end det lodret derunder liggende
Punkt as Jordens Overstade har, og vil fplgeliaen afvige Mig
fra den lodrette Linie. Denne Afvigelse er saare liden og belpber
sig ifplge Beregning, hvorved man tåger Hensyn til Luftens
Modstand, for et Fald fra en Hpide af omtrent 250 Fod i
Hamborg til omtrent 3 Limer. Forftg herover ere i den nyere
Tid med stor Omhu anstillede af Prof. Reich i Freiberg, som
har ladet Kngler falde ned i en Schacht gjennem en Hpide af
meer end 500 Fod, hvorved han har faaet en Mig Afvigelse af
13 Linier. LEldre mindre npiagtige Forspg herover håves af
Guglielmini i Bologna og Benzenberg i Hamborg, begge
med en Faldhpide af omtrent 250 Fod. Man indseer, at denne
pstlige Afvigelse giver et Beviis for, at Jorden virkelig dreier sig
om sin Are fra Vest til Vst^
Alle Forftgene herover have tillige givet en Afvigelse mod
Syd; Grunden hertil er udentvivl den, at Legemets Bane ligger
i Planet af -en Storcirkel, som i Retningen fra Vest til Dst
gaacr igjennem Stedet, og ikke i Parallelcirklens Plan.
245. Naar et Legeme kastes parallelt
med Horizonien i Retningen il, er
denne Bevcegelse, der er bleven frem
bragt ved enWWar ofthprende Virkning,
en jevn og uforandret Bevcegelse, og
de deri gjennemlpbne Rum 0,
o. s. v< forholde sig som de
auvcndtc Tiders., Ved Tyngden drages
derimod Legemet bestcmdigt bort fra Ret-
ningen og vil fplgeligen beskrive en krum Linie Af
vigelscrne Oc, Dcl, He o. s. v. ere de Rum, som ere tilbagelagte
med en jevnt vonende Hastighed/ hvorfor de maae forholde sig
som Qvadraterne af de anvendte Tider (224). Betragter man
altsaa som Abscissernes og som Ordinaternes Axe, ville
for ethvert Punkt i den frembragte krumme Linie Abscisser ne
forholde sig som Qvadraterne af Ordinaterne, og den
krumme Lime vil altsaa vcere en Parabel. Ogsaa naar Ret
ningen ilke er ftarallcl med Horizonten, men danner en Vin
kel med denne, bliver Banen en Parabel. Naar den Afstand,
Vrsteds PHM. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
