Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 272. Hypothese om Verdenssystemets Udviklnig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Almindelig Bevcrgelseslcere.
Masse, som indeholdcs i Solsystemet, udbrcdt ccnsformigt over
dets hele Num, saa vil denne vere tyndcre end nogen os bekjendt
Damp; denne maa ved Tiltrekningen danne en Klode. For
udsette vi nu, at denne dreier sig om sin Axe, saa vil en Deel
Materie drives hen til Dunstklodens ZEqvator og derom danne en
Ring, der som en Ophpining eller Udhvcelving vilde hcenge sam
men med det ivrige, hvis ikke denne dunstformigc Masse bestan
dig strebte at sannnentrekke sig, ikke blot ved Tiltrekningen,
men ogsaa ved chemiske Krcefter, saa at Ringen adsiilles derfra
og kommer til at bestaae for sig. Men dersom dens Dele ikke
ere i fuldkommen Ligevcegt, maa den et Sted briste, og ved Dele
nes indbyrdes Tiltrekning uovhprligen sammentrcekke sig, indtil
den har ordnet sig til en Klode. Paa Grund af sin forrige Om
dreining har denne Masse en Tangentialkraft, der i Forening
med Hovedmassens Tiltrekning maa frembringe en Omlpbsbeve
gclse, og da ikke alle Delene af Kloden have havt lige Hastighed,
erholder den tillige en Dreining om sin Are. len Rekke af
vaafplgeudc Sammentrekninger har en Rekke af Kloder dannet
sig, og da de efterhaauden ere blevne dannede af en mere fortet
tet Materie, maae de ogsaa blive tettere, eftersom de nenne sig
Solen, forsaavidt Me andre Omstendigheder have medvirket. At
alle Plancterne ligge ligesom i et Belte om Solen, er efter denne
Forcstillingsmaade let begribcligt, da de maac have dannet sig i
den store Klodes ZEqvator, der vel kan have forandret sin Stilling
i visse Svingninger, men, ligesom Planeternes Mqvator nu, ikkun
vil have gjort disse inden visse snevre Grendser.
Hvad der stete med den store Dunstkngle, kunde atter gjen
tage sig ved de mindre, fprcnd de havde fortettet sig, og herved
fik da Maancrne deres Dannelse. Indtraf dcrimod Dannelsen
af en saadan Ring i en Afstand fra Hovcdklodcn, hvor den mid
punktflycnde og den midftnnktspgcnde Kraft vare i Ligevegt, maatte
denne blive uforstyrret, saalcdes som vi see det ved Satnrn. Hvad
en af Maaner omringet Planet er mod Solen, er atter denne
mod et hpiere System, og saadanne Systemer af Solsystemer
kunne atter henge sammen med hpiere, og saaledes videre langt
ud over alle Grendscr for vore lagttagelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
