Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 289—293. Pendulet som Maal for Tyngden - 294. Pendulet som Grundmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Almindelig Vevcrgelseslcere.
spgene paa meget lidt ncer give det samme Maal for Fladtryk
ningen som Gradmaalingerne (270).
Paa meget hpie Bjerge vil paa Grund af Tyngdcns
Formindstelse Pendulet svinge langsommere. Saaledes fandt
Bo ug uer, at et Pendul, hvis Lcengde var — 439,1 Linier, ved
Havets Overstade i 24 Timer gjorde 98770 Svingninger; men’
naar det blev bragt op paa Toppen af Vjerget Pichincha, 14400
Fod over Havets Overstade, gjorde det kun 98728 Svingninger i
24 Timer. Den Formindstelse i Tyngden, man hcrefter kan be
regne, er vel noget ringere end ester det omvendte Forhold af
Qvadratcrne af Afstandene fra Jordens Midftunkt, men dette hid
rorer derfra, at Bjergmasseu selv ogsaa udpvcr en Tiltrcekning
paa Pendnlet.
292. Pendulet viser ogsaa, at Tyngden paa samme Sted af
Jorden hele Aaret igjennem bliver den samme, saa at Solens og
Maanens Stillinger mod Jorden ikke kunne udpve nogen kjende
lig Indflydelse derpaa, skjpndt denne Forandring kan vise sig i
Havets Tidevande, hvor utallige yderst smaa Virkninger paa de
enkelte Dele danns en kjcndclig Sum.
293. Bes sel har ved meget npiagtige Forspg overbcviist sig
om, at Beskaffenhedcn af det Stof, hvoraf Pendulcts tuuge Masse
er daunet, ingen Indflydelse har paa dets Svingningstid , hvilket
giver det allernpiagtigste Erfaringsbeviis for, at alle Legemer have
lige Tyngde.
Huyghens foreslog allerede at bruge Pendulcts Lccugde
til Grundmaal. Man maatte da bestemme Lcengden paa et bestemt
Sted af Jorden, f. Ex. midt imellem ZEavator og Pol, taget ved
Havets Overstade. Da Jordskorpen ikke overalt har samme Tcet
hcd, byr endogsaa Stedet ncermere bestemmes. Dersom en stor
Forandring i Maalet ikke fra Begyndelsen af og ftaa lang Tid
vilde foraarsage mange Uleiligheoer i det borgerlige Liv, vilde det
maaskee vcere raadeligt at indfsre denne Eenhed; men man maa
lade det vcere sig nok at binde det brugelige Maal til dette Natur
maal. Uagtet niau paa flere Steder, ogsaa hos os, har forctagct
de dertil hyrende Underspgelser, stcer dog Sammenligning med
dette Naturmaal, saavelsom med Gradbuer af Jorden, oftest mid
dclbart. Alle npiagtige Maal, hvormed enten Pendulmaalinger
eller Gradmaalingcr ere blevne udftrte, ere nemlig blevne sam
menlignede med den Maalcstok, som blev brugt ved Bouguers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
