Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 294. Pendulet som Grundmaal - 295. Det coniske Pendul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pendulet. 205
Gradmaaling i LEqvatorialegnene, og som var en fransk To ise
(Favn). Dette gjcelder ogsaa navnligt om det franste Meter.
Vort Maal var allerede 1698, ester Ole Npmers Forstag, sat
lig det rhinlandske Fodmaal; men da dette ikke overalt er aldeles
eens, var det i de senere Tider fyrst bestemt, at vor Tomme skulde
vcere as Secnndftendnlets Lcengde ved Havets Overstade, under
45" Brede og under Skagens Meridian, saa at Foden blev
deraf; men da vi derved havde faaet en liden Afvigelse fra den
rhinlandske Fod, som nu er antagen i det hele tydske Tolovcesens
forbund, blev vor Fod sat lige med denne, og derved lig med
139,13 franske Limer, hvoraf der gaacr 6 x 144^864 paa den
i Peru brugte Toise. Forskjellen, som indfprtes ved denne ende
lige Bestemmelse, belpber sig neppe til Lime paa 1 Fod eller
3?uu af det Hele.
295. Ved de Pendnler, vi hidtil have omtalt, ere Sving
ningerne udfprte i et lodret Plan, men de kunne ogsaa udfpres
paa anden Maade. Bestaaer Pendulet af en Kugle, som er op
hcengt ved en tynd Traad, hvis yverste Ende er vel befcestet, kan
man bringe det lidt nd fra sin Hvilestilling og, idet man stipper
det, give det et Stpd til Siden lodret paa det Plan, hvori det,
overtakt til sig selv, vilde svinge. Det vil da komme til at ud
ftre et Kredslpb omkring Hvilestillingen, hvorved Traaden kommer
til at beskrive en Kegleflade, og et saadant Pendul kaldes derfor
et conisk Pendul. I Almindelighed vil den af Pendulet be
strevne Baue blive en Ellipse, i hvis Midpunkt Hvilestillingen
befinder sig, og hvis Figur beroer paa den Begyndelseshastighed,
man har givet Pendnlet; men ved en vis Begyndelseshastighed
vil Pcndulet komme til at beskrive en Cirkcl om Hvilestillingen.
I dette Tilfcelde maa den ved Kredslpbet frembragte midpunkt
stycnde Kraft holde Ligevcegt med Tyngden, og man kan da be
stemme den Tid, et conisk Pendul bruger til at udftre et Kreds
lstb. Betegnes Pcndnlets Fjerningsvinkel ved «, dets Lcengde
ved i, bliver dets Nfstand fra den lodrette Lime igjennem Op
hccngningspunktet lig i sin « , og naar Omlpbstiden betegnes ved
i, sinder man altsaa den midpunktflyende Kraft /^ s—-.5—-.
Denue Kraft virker imidlertid i vandret Retning, og kan oplpses
i een, /3in«, som virker i Retning af Peudulet og derfor iugen
Indflydclse faaer paa Bevccgclseu, og «03 «, ifylge hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
