Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 316—318. Vandstraalen - 319—321. Bevægelse i Canaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pcmdcts Bevc^else i Canaler. 223
stilles ved Figuren F. Ved
en fortsat aftagende Ud
stromning kommer man til
et Punkt, hvor Vandteppet
bpicr sig om Randen og
lpber hen mod den bce-
rende Stilk, saa at det lodrette Gjennemsnit
tan forestilles ved Figur <?. Vedbliver Ud
strpmningshastigheden at aftage, seer man
cndnu nogle Afverlinger i denne Figur, og
naar endelig Udstrpmniugshastighedeu er ned
snnken til et meget lavt Pnnkt, bliver blot
et Vandteppe paa Skivens Overstade tilbage,
og man seer paa dette Bplgebevcegelser, som
vexle med Udstrpmningshastigheden.
319. Naar Våndet bevceger sig i et aabent Ryr eller en
Canal, formindskes dets Hastighed ved Oversiaden paa Grnnd af
Lnftens Modstand, og ved Siderne og Bunden formedelst Gnid
ningsmodstanden. Bandets Hastighed er altsaa stprst i nogen Af
stand fra Bnnden og Siderne og under Overfladen, men kun i
en ganske ringe Afstand fra denne. En Stang, der er saaledes
betynget, at den i stillestaaende Vand vilde fiyde derpaa i en
lodret Stilling, vil derimod i et rindende Vand antage en skjcev
Stilling. Kaster man i rindende Vand en Kngle, som kan siyde
derftaa, og befcester ved denne med en Traad en anden, som syn
ker deri, men gjpr Traaden saa kort, at den kun synker lidt under
Oversiaden, vil man finde, at den sidste gaaer foran den fprstc.
Ifplge Modstanden paa Siderne hcever Våndet sig paa
Strpmmens Midte; dette bliver iscer tydeligt i Floder, hvis Bred
der ere meget stade, saa at Våndet der nccsten ingen Bevcegelse
har. Hvor Bnnden har en Fordybning af nogen Betydenhcd,
vil Vaudet ncesten vccre i Hvile under den derover lpbende
Strym.
Det vilde vcere for vidtlpftigt her at
forfplge alle de Afverlinger, som i disse Virk-
ninger frembringes ved Straalens Hastighed,
Faldhpide, Gjennemsnit, Retning o. s. v.
320. Våndet udstjcerer ofte betydeligt Siderne og Bunden
af en Flodseng, eftersom det, naar Breden formindskes, ftger ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
