Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 319—321. Bevægelse i Canaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Flydende Legemer^ Bevccgclse.
Ndskjcering at erholde en Gjennemsnitsflade af samme Stprrelsc,
som de ncermest tilgrceudscude. Naar derfor Bnndcns Beskaffen
hed forhindrer eller vanskeliggjør Ndskjccringeu, vil Hastigheden for
pges, og det er Grunden til, at Våndet under Broer, som staae
paa Piller, der formindske Lpbets Vrede, enten har stprre Hastig
hed, eller hvis Bnnden tilstceder den behgrige Udskjceriug, sterre
Dybde. Man kan tcenke sig et saadant Forhold mellem Strpm
mens Hastighed og Grnndens Fasthed, at den udskjcerende Kraft
er i Ligevcegt med Modstandcn. Hvor Bnnden har uligc Fast
hed, og Bandets udskjcerende Kraft er i Ligevcegt med den fasteste
Deel, vil det udskjcere de svagere, iudtil det erholder eu Gjeu
nemsnitsflade, der tillader Gjeuneinstrpmuiugeu af en saa stor
Vandmasse, at Strpmmens Hastighed derved bliver tilstrcekkeligt
svcekket.
321. Naar Canalens Sider ere retliniede og parallele, maa
den udskjccrende Virkuiug paa disse naturligviis vcere miudst; hvor
en Flod slaaer en Bugt, bemcerker man derimod, at den ndhuledc
Side i Forhold til Hastigheden og Dybden af Strpunneu, Grnn
dens Fasthed o. s. v. meer eller mindre udskjceres. Hvor Sider -
ues Fasthed ikse er stor nok til at holde Ligcvcegt mod den skjce
rende Virkning, maa natnrligviiis en Canal eller Flod blive bre
dere, og derved mindre dyb; hvorfor man ogsaa snarest kan vente
at finde et Vadsted, hvor en Flod er bredest. I opskyllet Jord
maae Floderne derfor vccre bredere end i Klippeegne. Hvor en
Flod er snever, maa den ogsaa vcere dyb og ved sin Hastighed
vcere stikket til at indskjcere sig endnn dybere. Ligeledes maa en
Flod indskjcere sig dybere, hvor Våndet formedelst et stcerkt Fald
faaer en stor Hastighed. Formedelst deuue Hastighed bortskylles
ogsaa paa stige Steder alt fiuere Saud, saa at ikkuu Smaasteue
eller haard Bjergmasse bliver tilbage. Hvor Våndet derimod
kommer til at flyde langsommere, afscettes Gruus og Sand, og
Bnnden forhsies. Lignende Afscetuiuger skee, uaar den nedre
Deel af Strømmen paa eu eller auden Maade staudses. Ved
Udlpbct have Floderue ordcutligviis mindst Hastighed, som desuden
svcekkes ved Havets Modstaud; Afscetniugeu endog af det fineste
Sand er her almindelig. Derfor dauucs Sandbanker i Mun
diugcrue af Floderue; ved Ebbe og Flod danues de hpiere oppe
i Flodeu. Naar mau gjpr Floden paa et saadant Sted snevrere,
ved at inddcemme den, indskjcerer den sig her endnu dybere, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
