Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 333—343. Hindringer for Bevægelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Hindringer for NeuaMlsen.
333. H)et er allerede tidligere omtalt, at enhver Bevcegelsc
vilde vedblive uforandret, hvis ikke en udvortes Kraft tilintetgjorde
eller forandrede den, og at der ved enhver Bevcegelse fandtcs visse
Hindringer, som, om end ingen anden Kraft virkede, efterhaaudcn
standsede den. Disse Hindringer kunne henføres til tre Hoved
klasser nemlig 1) Modstanden af den Materie, der oftfylder Rum
met, hvori Bevcrgelsen skeer, Rumfyldningens Modstand.
Da Rumfyldningen enten er en Vcedste eller Luft, indeholdcs
Lovene for denne Modstand i det forrige Afsnit om flydende og
luftformige Legemers Bevcegelse. 2) Den Modstand, bevcegede
Legemer lide ved at berøre Overftaden af andre Legemer, gnides
mod andre Legemer, hvilken man kalder Gnidningsmodstan
den eller Gnidningen, Frictionen. 3) Den Modstand,
bmelige Legemer, som Snore, Toug, Metaltraade, o. s. v. gjore
mod deres Bpining, Stivhedsmodstanden eller Tougstiv
heden.
334. Gruuden til Gnidningsmodstanden ligger i Njevnhederne
af de Overftader, som under Bevcegelsen ere i Berpring. De
Omstcendigheder, hvorpaa der iscer maa tages Hensyn ved Under
sygelser over Gnidningsmodstanden, ere for det Fyrste Bevcegel
sens Natnr, om den nemlig er rullende, eller glidende, der
ncest Stprrelscn af det Tryk, som sinder Sted mellem de under
Bevcegelsen hinanden berpreude Ovcrsiader, samt Vcvccgclseus
Hastighed og endeligen Overfladernes Beskaffeuhed.
335. Naar et Legeme ruller hen ad et andet, lpftes Over
fladernes Ujevnheder ncesten lodret op fra hinanden, saa at Mod
standen kun bliver meget ringe i Sammenligning med den, som
frembringes, naar Overfladernes Dele glide hen ad hinanden.
Man kan let ved mangfoldige Forspg vise Forskjellen i Størrelsen
af Gnidningsmodstanden ved den rulleude og den glidende Bevce
gelse; man lcegger f. Ex. paa et Skraaplan en Valtse, der dreier
sig om en Are, hvis Endepunkter ere befcestede i en dertil indrettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
