Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 333—343. Hindringer for Bevægelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnidningsmodstanden. 235
Gaffel, og «ved en Snor, der gaacr over en Tridse, scetter man den
i Ligevcegt ved en Modvcegt. Borttages saa meget af denne Mod
vcegt, at Valtsen begynder at bevcege sig, kan man atter faae den
til at blive liggende ftaa Skraaftlanet, naar man hindrer den
fra at dreie sig om sin Are, hvorved man forandrer den rullende
Bevcegelse til en glidende, og man seer altsaa, at den Kraft, som
var tilstrekkelig til at overvinde Gnidningsmodstanden ved den
fprste Bevcegelse, ikke er istand til at overvinde den, som sinder
Sted ved den anden. Herpaa beroer det ogsaa, at et Legeme, som
kan antage en rullende Bevcegelse, f. Ex. Kugle, naar det lig
ger paa et vandret Plan, ved en en übetydelig Kraft kan scettes i
Bevcegelse, og at det, naar Planet har en ringe Helding, rnller
ned ad dette; hvorunod de Legemer, som ikke kunne antage en
rullende Bevcegelse, blive liggende, om end Heldingen forpges be
tydeligt.
336. For at bestemme Gnidningsmodstandens Størrelse brugte
Coulomb fplgende Fremgangsmaade. Han belagde et Bord af
stcerke Bjcelker med to lange Strimler af den Materie, der skulde
underssges; paa dette blev sat en Slcede, hvis Underflade ligele
des blev belagt med Strimler af den Materie, der skulde under
spges. Fra Slceden gik en Snor vandret hen over en Tridse, og
ved den nedhcengende Ende var anbragt en Skaal, hvorpaa man
kunde lcegge Vcegt. Kjendetegnet for at denne Vcegt er lig Gnid
ningsmodstanden er, at et Stpd til Slceden meddeler denne en
jevn Bevcegelse. Ved at lcegge Vcegt paa Slceden kunde de gni
dende Overfladers Tryk imod hinanden forpges. Den samme
Fremgangsmaade er senere anvendt af Mor in, hvis Apparat dog
var langt fnldkomnere end Coulombs.
337. Man fandt ved disse Forftg at, alt andet lige, for
holder Gnidningsmodstanden sig som Trykket. Bliver
Trykket uforandret, har den gnidende Overflades Stprrelse ingen
kjendelig Indflydelse paa Gnidningsmodstanden. Kun naar Trykket
i Sammenligning med Overfladen er meget stort eller meget lidet,
viste der sig en Forandring. Grnnden til disse Forhold maa ssges
deri, at der udfordres desto stprre Kraft til at lpfte Ujevnhederne
ud af hiuauden, jo stprre Trykket er; men jo stprre Overfladen
er, desto stprrc bliver Antallet af Ujevnheder, desto mindre
Trykket paa enhver, og den samlede Virkning altsaa den samme.
At Gnidningsmodstanden ved meget store Tryk i nogle Tilfcelde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
