- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
236

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 333—343. Hindringer for Bevægelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236 Hindringer for Bevegelsen.
bliver forholdsviis mindre, maa beroe paa, at Overfladerne under-
gaac en Forandring, idet Ujevnhederne trykkes ned. Forpgcs
Gniduiugsmodstanden ved store Tryk, maa Grunden spgcs deri,
at Overfladerne komme til at ridse hinanden, medens Grnndcn
til Gnidningsmodstandens Forsgelse ved meget smaa Tryk ligger
i Overfladernes Vedhcengning, som da bliver kjendelig.
338. De gnidende Oversiaders Hastighed har ingen Indfly
delse paa Gnidnmgsmodstanden. Dette viser sig derved, at Slce
den, naar Vcegten paa Skaalen satte’ den i Bevcegelse, gjeuuem
lpb Banen med en jevntvoxende Hastighed.
Derimod har natnrligviis Overfladernes Glathcd og Beskaf
fenhcdcn as de gnidende Materier en overoverordentlig stor Ind
flydelse ftaa Gnidningen. Glider Trce paa Trce, bliver saaledes
Gnidningen stprre, naar Trevlerne i begge Overflader ere paral
lele, end naar de staae lodret paa hinanden.
Man pleier at angive Gnidningsmodstanden som en Brpk as
Trykket, Frictionscoefficienten.
339. En Omstcendighed, som i de sieste Tilfcelde i hpi Grad
forandrer Stprrelsen af Gnidningsmodstanden, er den Tid, i
hvilken Overfladcrne have vceret i Berpring med hinanden, inden
Bevcegelsen begynder. Naar saaledes Trce i lcengere Tid har
vceret i Berøring med Trce, udfordres der en langt stprre Kraft
til at overvinde Gnidningsmodstanden, end i det fyrste Berprings-
Vieblik; ligeledes er Gnidningen mindre under Bevcegelsen end i
det Meblik, da denne begynder. Det samme gjcelder ogsaa om
Gnidningen imellem Metal og Trce; denne voxer nemlig lcenge
ved Berøringen, saa at man selv ester flere Dages Forlpb endnu
ikke kan vcere sikker paa, at den har naaet sit Hpicste; dcrimod
gjcelder dette i det Hele taget ikke for Metal paa Metal, eller
Forskjellen er i det mindste knn übetydelig. Dog kan man lcegge
Mcerke til, at denne Virkning i Almindclighed ophceves ved Stpd
eller Slag paa et af Legemerne; den frembragte Rystelse bringer
nemlig da Gnidningsmodstanden til samme Stprrclse som i Be
rpringeus fprste Meblik. Grunden til at Gnidningen saaledes
voxer under Berpriugen, maa spges deri, at Overfladerne ved
Vedhcengningen ncermes til hinanden, hvorved Ujevnhedernc tillige
kounnc til at gribe mere ind i hinanden.
340. I Almindelighed formindsker man Gnidningen ved Smp
rclsc, et som oftest fedtct Stof, hvormed Overfladerne iudguides.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free