Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tillæg om Maal og Vægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tillæg om Maal og Vægt.
De ældste Maal have taget deres Udgangspunkt fra
Menneskelegemet, f. Ex. Skridt, Fod, Favn, Alen, Spænd, Haandbred,
Tomme. I Begyndelsen har man brugt Skridt og Fod til
Veimaal; Favn, Alen o. s. v. til Maal for de Gjenstande, som vi
behandle med Armen og dens Dele. Da hvert af disse
Naturmaal medfører merkelige Uligheder, har man efterhaanden søgt at
give dem nermere Bestemmelser. Men disse bleve forskjellige ikke
blot i de forskjellige Stater, men endog i forskjellige Provindser og
Handelssteder. Ved Foreningen af flere Lande, ved Love og
Overeenskomster, fik man vel mange af disse Uligheder hevede;
men ogsaa der, hvor dette var skeet, blev der en Kilde til
Uovereensstemmelse tilbage i Vanskeligheden af at tilveiebringe nøiagtige
Maal. Der begaaes meget let Feil, hvergang en Maalestok skal
eftergjøres. Deels er den fuldkomne Ligestorhed af to Længder
ikke let at tilveiebringe, om ogsaa alle andre Omstændigheder ere
lige, deels kan enten Mønstermaalestokken eller den efterdannede
have en liden Bøining under Sammenligningen, deels kunne de
vere ulige varme, altsaa ulige udvidede. Er den ene Maalestok
af en anden Materie end den anden, svare de ved forandret
Varmegrad ikke mere sammen. Da desuden Mønstermaalestokken ved
Ulykkestilfælde kan fordærves eller forkomme, har man været
betænkt paa at binde de lovbestemte Maal til et Naturmaal.
Allerede Huyghens forestog at bruge Secundpendulets Længde til
Grundmaal, hvilket nærmere er omtalt i 294. Man har derimod
indvendt, at Secundet selv er en vilkaarlig Størrelse; men dette
kan vistnok siges om alle andre nogensinde forestaaede Eenheder.
Overeenskomster maae derved altid gjøre Noget; thi intet Maal
er ubetinget naturligt. De Franske have forsøgt at bruge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0343.html
