- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
326

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg om Maal og Vægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordens Omkreds selv til Maalestok; de have nemlig ved store
Maalinger og Beregninger fastsat Længden af Meridianbuen gjennem
Paris fra Æqvator til Nordpolen, og tage deraf een Timilliondeel
til Eenhed for deres Maal, hvilken Eenhed de kalde et Meter.
Det er klart, at herved mange Feil ere mulige, og virkeligt ogsaa
indtrufne, saa at Metret, saaledes som det nu er bestemt, er
noget mindre end en Timilliondeel af Jordqvadranten. Overalt er
Overførelsen af et Naturmaal til en Maalestok mange, om ogsaa
smaa, Feil underkastede, det er derfor yderst vigtigt at
vedligeholde med den samvittighedsfuldeste Omhu ethvert Mønstermaal.
Den Toise (franske Favn), som blev brugt ved Bouguers
Gradmaaling i Peru, og som er bleven lagt til Grund ved de
betydeligste Maalbestemmelser, udgjør derfor endnu det vigtigste
Sammenligningsled for alle vore Maal.

Det var vistnok at ønske, at alle Lande havde eet Maal og
een Vægt; men da dette ikke har været at tilveiebringe, maa man
nøies med at slutte sig saa nær til hinanden som muligt. Vor
danske Fod, den Rhinlandske, er som det er sagt i 294 139,13
franske Linier, hvilket fuldkomment er den samme Længde, Bessel
har fundet for den i Berlin, og som nu bruges over det hele
tydske Toldforbund.

Vægten lader sig ikke lettelig fastsætte uden ved Hjælp af et
Maal. Vel har man i gamle Tider brugt Korn, f. Ex.
Hvedekorn, til smaa Vægteenheder, under Navn af Gran (granum), men
det sees let, at man herved ikke kom til nogen Nøiagtighed. Vort
danske Pund blev, efter Ole Rømers Forslag 1698, bestemt til
1/62 af en dansk Kubikfod fersk Vand. Man seer let, at Tallet 1/62
kun har været valgt for at holde sig til det i Handelen brugelige,
for ikke at indføre Forvirring i det daglige Livs Forretninger.
Nu fordrer Videnskaben Mere. Den Vandmasse, som skal gjøres
til Eenhed, maa være destilleret og tages ved 4° C., som er dets
høieste Tætheds Varmegrad. Vilde man nu herefter omdanne det
danske Pund, vilde det dog ikke blive ganske det samme som det
gamle. De Mønstervægte, vi havde, svarede hverken nøie til hiin
Ole Rømers Bestemmelse eller til den, som nu skulde dannes,
men ere lidt over 500 franske Grammer, hvorom mere siden.
Efter gjentaget Overlæg er det derfor blevet fastsat, at man skulde
lade det blive nøiagtigt 500 Grammer, som er 1/2 Kilogram, og
netop det Pund, som bruges i det tydske Toldforbund. Vi faae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free