Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7. Juli - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjømændenes sociale livsvilkaar i fremmede havner
Foredrag av T. Salvesen paa Oslo kreds av Sjömandsmissionens
aarsmöte den 13 juni 1927.
Det er en vanskelig opgave at gi en
nogen-lunde rammende karakteristik av de forhold
som det her gjælder i et kort foredrag. Stoffet
er saa vældig at man lett vil komme ut paa
viddene. Det er saa månge spörsmaal og
forhold som her spiller ind. Jeg skal forsöke at
sammenfatte de viktigste træk i denne sak og
herunder ialt væsentlig henholde mig til
fak-tiske oplysninger fra officielle rapporter og
dokumenter som jeg har hat anledning til at
gjennemgaa under de forhandlinger som har
været fört inden bl. a. Det internationale
Ar-beidsbyraa, som har dette spörsmaal oppe til
behandling.
Jeg behöver ikke likeoverfor denne
forsamling at understreke at sjöfolkenes sociale
livsvilkaar i fremmede havner er en meget
viktig sak saavel for vor som hele verdens
sjö-mandsstand. Likeledes er saken av betydning
ikke bare for vort land, som henseet til
folke-mængden er verdens störste sjöfartsland, men
for hele verdens skibsfart i fred og krig.
Vor tonnage vokser stadig og utgjör hen ved
3 millioner brutto-ton representerende store
kapitaler hvortil der trænges en besætning paa
ca. 40,000 sjömænd av de forskjellige grader.
Disse folks månge tusen hjem med 100,000 à
200,000 paarörende lever av de hyrebelöp som
indtjenes av vor sjömandsstånd, f. t. ca. 125
millioner om aaret. Verdenstonnagen andrar
til ca. 60 millioner br. ton med en besætning
paa omkring 800,000 à 1,000,000 månd eller
deromkring med millioner av paarörende
verden over. Trafikken tiltar aar for aar. Den
foregaar mer og mer i store og kostbare skibe,
hvorved værdiene paa den enkelte kjöl tildels
kan bli svomlende. Sjömandsstandens
kvalita-tive dyktighet spiller en större og större rolle.
Sjöfolkene har, som den taalmodige rase av
mennesker de er, latt humlen sise, de klager
sj elden kun naar de ikke blir paa virket til at
gjöre det. De skjötter sin gjerning o g tjener
sitt land og sine paarörende saa godt de kan.
Det stykke fædreland som de förer med sig
verden rundt er deres hjem. Deres omvankende
tilværelse gjör dem mere eller mindre til
kos-mopoliter, men tiltrods for deres omskiftende
liv, er det faa stænder som elsker sitt land
som den farende svend tilsjös.
Efter disse faa inledende bemerkninger vil
jeg faa lov til at si nogen ord om
Det internationale Arbeidsbyraa.
Ved den sidste saakaldte verdensfred i 1919
dannet som bekjendt Woodrow Wilson og de
301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
