Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- N:r 7. Juli
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N:r 8
NAUTISK TIDSKRIFT
1927
store nationers politikere Nationenes Förbund.
Inden dette, som har til formaal at skape fred
mellem folkene, blev der samtidig oprettet et
internationalt arbeidsbyraa, som har til særlig
opgave at skape fred mellem arbeidsgivere og
arbeidere verden over.
Ved aapningen av den förste konferanse i
1919 i Washington uttalte De Forenede
Staters socialminister W. B. Wilson fölgende:
"Ned gjennem tiderne har menneskenes store
hob levet i dalens skygger. Månge ser nu
solen skinne paa fjeldets överste top. Bare en
smal sti slynger sig ditop og masserne vandrer
ad denne sti. I sin iver for at komme frem
trænger de paa, og månge rives utfor og
knu-ses i fjeldets klöfter. Til denne
verdenskon-feranse er betrodd den höje opgave at
plan-legge og bygge veien saa bred at de store
skarer längs fjeldenes sider kan naa frem i det
solskin Gud har skapt for alle sine barn."
Vi er sikkert alle enig i det skjönne maal
som dermed er sat for et stort arbeide.
Imid-lertid viser det sig at man maa gaa försiktig
frem for at kunne lægge endog kun en liten
sten til den bygning som skal bringe fred
mellem folkene og klasserne. Det
Internationale Arbeidsbyraa forsöker at ta op forskjellige
sjförsmaal som antas at være av betydning for
verdens arbeiderstand. Jeg vil ikke si at det
altid har været heldig i sine bestræbelser, fordi
det kanske tar fat paa spörsmaal som enten er
ulöselige eller förut for sin tid, saa man kun
kommer til at vedta bestemmelser der ikke
rækker længer end til papiret. Byraaets
bestræbelser er sikkert vel ment og det er om at
gjöre at benytte dette organ til at kunne
utföre noget virkelig godt for menneskeheten.
*
Da jeg i desember 1924 reiste til London
for at delta i et möte inden byraaet læste jeg
bl. a. generalsekretær Schartums bok Livet
derute. Den tanke kom for mig om ikke Det
Internationale Arbeidsbyraa burde ta op
sjö-folkenes sociale livsvilkaar i fremmede havner
til behandling. Efter mötet i den paritære
kommission, som jeg har den ære at delta i,
kon-fererte jeg med Byraaets direktör Butler, samt
redernes repræsentant Cuthbert Laws og
sjö-mændenes repræsentant, den kjendte
sjömands-leder Havelock Wilson, om saken. Alle tre
herrer gav sin personlige tilslutning til tanken
om at Byraaet burde ta dette spörsmaal op
som en programsak. Da jeg kom hjem sökte
jeg daværende handelsminister Lars Meling
herom. Han var likeledes enig, men anbefalte
at söke socialministern Lars Oftedal som
likeledes anbefalte saken og henviste til
daværende stats- og utenriksminister Johan
Ludwig Mowinckel. Alle disse 3 ministre var av
samme mening at det var önskelig at ta
spörs-maalet op og lovet sin bistand. En række andre
indflydelserike mænd paa skibsfartens
omraa-de gav tanken tilslutning hvorefter jeg efter
at ha forvisset mig om at Byraaet vilde
an-befale saken i skrivelse av 24 mars 1925
fore-slog at ta saken op inden den maritime paritære
kommission inden Byraaet. Denne erklærte
sig enig i at underkaste forholdene indgaaende
dröftelse og opnævnte en underkomite
be-staaende av Havelock Wilson for sjöfolkene
og mig for rederne til at fremkomme med en
redegjörelse herom. Det norske
Utenrikesdepar-tement hadde velvillig lovet at utsende en av
komiteen utarbeidet forespörsel til de större
norske konsulater ute i verden for at bringe
paa det rene hvorledes forholdene ligger an.
Saken var paa forhand ventilert gjennem
forskjellige oplysninger i Sociale Meddelelser
med artikler av Byraachef Welhaven og
tidli-gere sjömandsprest Jac. Kinge. De spörsmaal
som blev forelagt konsulatene og de större
sjömandsmissionsstationer gik ialt væsentlig ut
paa at faa nöie rede paa hvorledes forholdene er
iland. Herunder eksempelvis forholdene
ved-rörende belysning av havnene og dokomraadet,
politivakt, beskyttelse av sjöfolk i de strök
hvor disse maa færdes dag og nat.
Forholdene vedrörende fremmede personers adgang
til skibene, salg av berusende drikke,
samar-beidet mellem utskjænknings- og boardinghuse,
de private husers virksomhet og mindre gode
forlystelsesetablissementer, lukningstider for
forskjellige saadanne steder, gatetrafik,
vene-riske sygdomme, forhyrings forholdene, ulykker
i havnen, samt forespörsel angaaende hvorvidt
der fra de centrale- og lokale myndigheters
side var foretat noget for at beskytte
fremmede sjöfolk under deres ophold i havn.
Vi-dere blev forespurt angaaende konsulatenes og
sjömandsprestenes mening om hvorledes man
paa bedste maate kunde faa rettet paa de mest
vanskelige forhold. Det blev anmodet om at
disse höitstaaende embetsmænd og
sjömands-missionens representanter vilde gi sin mening
til-kjende angaaende alle herhenhörende forhold.
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:15:18 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nautid/1927/0314.html
