Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 9. Sept. - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibsfunktionæren i arbeidskampen.
Till Nautisk Tidskrift skrives från Norge:
Till red. av Nautisk Tidskrift.
I nutidens klassekamp blir det stadig
vanske-ligere for den loyale funktionær. Han står i
sandhet mellem barken og veden. Og det skal
ikke benektes at arbeidsgiverne. of te gjör sit
til at drive ham over til arbeidernes side. Vil
han bedre sine kår, så skjeldes han ut i den
konservative presse, mens kommunister og
socialdemokrater selvfölgelig like kritiklöst altid
tiljubler ham bifald og sympati. Er der en
kommission e. 1. så vil arbeidsgiverne gjerne
ha så månge stemmer som arbeidere og
funk-tionærer tilsammen, hvorved disse tvinges til
at stemme sammen for at opnå noget,
istedet-for at de ved at være tungen på vektskålen
og holde ballancen mellem partene kunde
op-træ långt mere efter sit loyale hjertes lyst.
Særlig vanskelig er det for
skibsfunktionæ-rer. Det er folk med kommando og ansvar.
Kommunister er de ikke, men tvertimot gode
patrioter. Og dog synes den eneste vei som
er dem åpen at være tilslutning til sine egne
underordnede mandskaper. Man ser det fra
f. eks. »Joint Maritime Commission» i Genève,
skal befälet ha sæte, så må redernes antal
for-ökes, der er kun kropsarbeidernes plasser som
står dem åpne. Under föleisen av dette har
man da stiftet Association Internationale des
Officiers de la Marine Marchande, hvor ialfald
de tyske, franske, holländske, belgiske og
spanske skibsfunktionærer er med. — Også
skipperne.
De skandinaviske skippere föler sig dog mere
som arbeidsgivere end som lönsmottagere. Både
i Norge og Danmark har de sine egne
organisationer, mens de ellers rundt verden står i
förbund med styrmændene. I Danmark har
maskinisterne sluttet til A. I. O. M. om de end
fremdeles står i den skandinaviske
maskinist-union. —
I 1921 deltok Det norske maskinistforbund
sammen med Norsk matros og fyrböterunion i
en streik. Stråks efter sendte man penger til
streikende maskinister i Tyskland. Dette blev
formeget for de konservative elementer, som
gik ut av sine foreninger. Ja, den störste
förening, »Kristiania Maskinistforening», meldte
sig endog helt ut av förbundet og begyndte
selv at træffe avtaler, gi ut blad etc. Förbundet
etablerte da en ny avdeling i hovedstaden,
»Kristiania Sjö-maskinistforening», og så hadde
man striden gående til stor skade for begge
parter.
Overmaskinist Ewald Persson i Hälsingborg
forsökte som generalsekretær i The
Interscan-dinaviau Union of Engineers forgjæves at
mægle. Den uttråtte förening forlangte
tem-melig direkte sekretær Steendals fjernelse som
sonoffer. Og ved forrige landsmöte 1924, så
det ut som den nær skulde fåt sin vilje. Men
Steendal blev stående, og da man ovenikjöpet
gjenvalgte formanden fra 1921, hr. L. Hasle,
så det dårligere ut til forlik end nogensinde. —
Men de nedgående tider bragte maskinisterne
til förnuft og enighet. Tilsist blev der nedsat
en kommission der utarbeidet forslag til forük.
Dette forslag blev nu vedtat, og det er ikke
tænkelig at man på en sturjd har kræfter til
mere indre splid. Stemningen er dog endnu
meget sterk for den internationale, og det er
bare ökonomiske betænkeligheter som hindrer
de norske maskinister i at fölge danskenes
eksempel og stå både internationalt og
skandinaviskt organisert. Man blev stående i T. I.
U. E. men hovedstyret fik fuldmagt til at
ordne sig med A. I. O. M.
For Norge som ikke eier hverken varene
eller havnene og som heller ikke længer bygger
skibene, er en god påpasselig til freds
funk-tionærstand av störste viktighet. Der er intet
andet som betinger farten mellem andre folks
havner med andre folks varer i konkurranse
med disse folks egne skib. Den underordnede
norske sjömandsstand er utdöd. Nu fins foruten
det internationale sjöproletariat kun aspiranter
til funktionær-stillinger. Også derför er det
om at gjöre, at disse stillinger er slik, at de
sökes av bra folk. —k. —n.
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
