Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I)cn store og rørende Enkelhed i dette Billede har det lykkedes
Forfatterinden fuldstændig at udvaske. Ikke et eneste Øieblik nærmer
hendes Stil sig denne Beretnings Enfold og Iløilied. Hendes Pen er »i Graad
poleret«, og det er hendes Overbevisning, at
»den Bøn har kraftigst Fynd, som drenckis i Vandfarfve«.
Derfor drypper det uafladelig for Læserens Øren med »taarestribede Kinder«,
s Hovedkilde«, »Taareret , Graadspise«, Taarebækken , Taaresæd ,
»Hoved-dam«, uGrædaadere«, »Hovedregn>, »Taareregn«, »Taaresluse« etc. Der er
stadige Opfordringer til ikke at sætte Prop for Taareregnet«, til »at lægge
Øinene iblød«. Gud samler nemlig »hver angergiven Taar i sin Flaske«.
Fuldstændigst lykkes det dog Forf. at tilintetgjøre Evangeliets
oploftende Indtryk, naar hun synger:
Hand (Frelseren), som ved Haarene til sig fik drage hende,
og længer nede:
Hand efter Haarene, som ved en tvunden Stricke,
Maa slæbe Folcked frem, før kommer de der icke;
Den Skick er Aarsag til, han fatter os iblant,
Saa hvert et Hofved-Haar af Redsel staar paa Kant.
1 ler er Evangeliets yndefulde og dæmpede Fremstilling fuldstændig travesteret.
Stilen i Digtet er tung, og den regelmæssige Gjøren Holdt for at optage et
nyt bibelsk Billede virker i høi Grad monotont og trættende.
Er det i det Hele taget vanskeligt at istemme i de begeistrede
»Æres-vers «, der ledsager Udgaverne af Dorothea Engebretsdatters Skrifter, saa er det
absolut umuligt ligeoverfor Taareofferet; vi kan ikke finde det »billigt«, at
hun skal opregnes »iblandt de ni Gudinder«, eller at samme Gudinder skal
. bukke sig dybt« for hende. Derimod er vi tilbøieligere til at tage en
anonym Tilbeder paa Ordet, naar han i naiv Begeistring udbryder:
»Ei Nilus selv, ei Rhen er nær saa vanderig
Som Dorotheæ Pen.«
Dorothea Engebretsdätter døde i Bergen 1716, 81 Aar gammel.
Det er ikke mere end simpel Retfærdighed ved Bedømmelsen af hendes
Forfatterskab at tage Hensyn til den Tid, hvori hun levede; denne ’lid, der
satte hende høit, skal ogsaa for Efterverdenen kaste et formildende Lys
over hendes Mangler; men det maa dog paa den anden Side ikke glemmes,
at den samme Tid var istand til at frembringe Mænd som Petter Dass og
Thomas Kingo.
Det er forresten Kingo selv, der forlanger, at de ni Gudinder skal
bukke sig for hende, og ingen ringere end Ludvig I Iolberg giver hende sin
Anerkjendelse i følgende Ord (i Bergens Beskrivelse): Bergen har havt det
at berømme sig af, som ingen Dansk og Norsk Stad kand vise, nemlig at
den har produceret den første Poetinde, som de Nordiske Riger have havt,
nemlig den bekiendte Dorothea Engelbrechts Dotter, om hvilken Olaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
