Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borichius og andre vore Poeter have givet prægtige Vidnesbyrd og det med
al Billighed; thi endskiønt hendes Poetiske Skrifter ikke have været fri for
Censure i Henseende til Reglerne, saa kand man dog sige, at de ere saa
fulde af Geist, og vise slige Prøver paa poetisk Fertilitet, at faa Danske
Poetiske Skrifter kand lignes derimod.
Til Læseren.
Den fromme Gud hos en og hver
Sit Naade-Pund nedsætter,
I Størrelse, som Folcked er,
Og Sagerne forretter.
Men Pundet, lidet eller stort,
Udkræver ogsaa noged;
Hvor intet Regenskab blifver giort,
Er godt at være Foged.
Et lidet Pund hand til mig stak,
Der ingen Siæle sviger;
Dog var det stort nok, Gud skee Tak,
For mig og mine Liger.
Mon jeg det uden hans Forlov
I Jorden skulde graver
O! ney, hvad giøres det behov
At skiule denne Gave.
Rundt ud, jeg aabenbarlig vil
Forkynde med min Tunge
Den Mesters Lo f, mens jeg er til,
Som lærdte mig at siunge.
En Fugl med Nebbed qviddrer smuct,
Og Skaberen tør love,
Hvi skulde da min Mund staa luet
Og ingen Lof-Sang vover
Hand kiender Hiertet, om jeg lit
Paa Ordene kand støttre,
Og fordum tog Lof-Sange tit
Af andre Eva Døttre:
Maria, Judith, Debora
Og den sagtmodig Anna,
De vandred Haabe-fuld her fra
Og vented Himmel-Manna.
Der paa jeg mit Sang-Offer bær
Med Knæerne nedbøyen
Til min Immanuel i sær
For alle Folkis Øyen:
Han maa jo sagte nyde sit,
Der self har giort det beste;
Det ufuldkomne er kun mit,
Og er saa hos de fleste.
Var mine Hænder bar og blot,
Var hans dog icke tommer
Hør I, som ofte spør, hvad got
Af Nazareth kand komme:
Mon Jacobs Stierne just gaar op
I Mand-Folks stercke Hierne,
Forbi hin svage Qvinde-Trop?
Ney, ney, det feyler gierne.
Gud blev self af en Qvinde fød,
Opliuset og den Skare,
Naar Hiernen leggis lit i Blød,
Og Verdens Stads maa fare.
Hand spiser Bierne saa snart,
Som Labbe-stercke Biørne,
Smaa Spurre tager og sin Fart
Iblant fuld voxen Ørne.
Nu Læser, tæekis da med mig,
Guds Gierning bør du hedre,
Men siunis Vercked slet for dig,
Saa giør det selfver bedre;
Er ikke Rimene saa net,
Som de vel burdte være,
Da lad dem være slet og ret,
Naar Gud kun faaer sin Ære.
Saa ønsker jeg, at du med mig
I hannem dig maa glæde,
Til vi med Fryd i Himmerig
Halleluja skal qvæde.’)
1) Mens Petter Dass’s Digte er trykte efter
A. E. Eriksens fortræffelige Udgave, hvor
Retskrivningen er moderniseret, har vi aftrykt
Dorotheas Vers efter Udgaven fra 1685, uden
dog at have medtaget alle dens
Merkværdig-heder og Uregelmæssigheder. Det forekommer
os, at Dorotheas Vers ikke vel kan berøves sit
gamle Klædebon.
Udg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
