- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
72

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johan Herman Wessel,

Forfatteren af Kjærlighed uden Strømper«, Sjælen i det norske Selskab,
den af alle det attende Aarhundredes dansk-norske Forfattere, der eiede den
fineste Smag og den reneste Stilfolelse, repræsenterer i tredobbelt Henseende
en ny Fase af vor Literaturudvikling.

Som Medlem af det norske Selskab har han sin Andel i dettes
Betydning for den norske Nationalfølelses Udvikling i Literaturen. Efter at
have slumret hos Holberg og kun givet svage Tegn til Opvaagnen hos
Tullin kommer den til Bevidsthed hos det norske Selskab og stiller sig
med det samme i Opposition til de literære Tendenser, der hyldedes af
Danskerne (Ewald og hans Efterlignere).

Som Forfatter har han gjennem sin berømte Parodi bidraget mere
end nogen anden til at fortrænge to af Datidens populære dramatiske
Digt-arter. Derigjennem har han været en Renser og Befrier i Literaturen.

Endelig har han som Stilist dels vakt Erkjendelsen af den Svulst og
Unatur, som raadede i Datidens pathetiske Foredrag, dels gjennem den lette
og naturlige Stil, han selv skrev, bragt Literaturen et Skridt nærmere mod
Sundhed, Ligefremhed og Natur.

Johan Herman Wessel blev født i Vestby, et Par Mil søndenfor
Kristiania, den 6te Oktober 1742. Af sin Fader, den som Prest og Jordbruger
lige stræbsomme Jonas Wessel, har han neppe taget nogen fremtrædende
Egenskab i Arv. Derimod har han arvet saa meget mere af det
eventyrer-agtige, der synes at have været et Karaktermærke i Familien, og som paa
en saa storartet Maade var slaaet ud i hans Grandonkel Peter Tordenskjolds
glimrende Bedrifter. Hvad der gjorde denne til en foretagsom Vovehals,
der ikke skyede nogen Ting, optraadte hos Wessel, hvor Energien manglede,
som en freidig Sorgloshed, der var lige glad med alt.

Efter at have besøgt Kristiania Kathedralskole nogle Aar drog han
til Kjobenhavn. Der slog han sig til Ro for Livet. Og efter at have taget
Artium og anden Examen opgav han de madnyttige Studier. Syslende med
nyere Sprog og Literatur, erhvervende sig et tarveligt Udkomme ved at
give Sproginformationer og tilbringende sin Fritid paa Kaffehuse og Yinstuer
i Selskab med opvakte Landsmænd og andre, der delte hans Interesser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:29:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free