Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gemenlig hver Aften, naar Faarene har
ædt sig mæt,
Forsamles vi Hyrder paa denne grønne
Slet.
Vi Lemmerne kole i Skyggen af en Lind
og Bog;
Og Damon opmuntrer os med uskyldigt
Spøg.
Den Byrde,
En Hyrde
Om Dagen har, ved Solens Glød
At svede
Af Hede,
Gjør denne Aftenlye saa sød:
Helst naar han faaer Hvile i en Hyrdindes
Skjød.
Tænk aldrig, at Thyrsis forglemmer
den lyksalig Stund,
Da han ved din Side i Skyggen fik et ■
Blund:
Et sødere Leie har aldrig gjort en Hyrde
varm,
End det, da han hælded’ sig til din blode
Barm.
Hvo kunde
Misunde
Dem, som har Dun og Kongepragt
Til Senge,
Saalænge
Man kun til dette Bryst var lagt?
Nei; hint imod dette ansaae han med
Foragt.
Naar Yndighed savnes, saa finder man
den visselig,
O søde Hyrdinde, naar man kun finder
dig!
Saa var mine Tanker, da jeg dig,
Meli-krona, saae
Saa from og uskyldig blant Nympherne
at gaae.
Du iled’,
Du hviled’;
Strax samled’ alle Hyrder sig
At lede,
Og bede
Enhver om nærmest Plads hos dig:
Og naar du kun smiled’, holdt hver sig
lykkelig.
Men sode Hyrdinde, hvis nogen vil
fortryde paa,
At Thyrsis den gang paa saa kostbar
Pude laae,
Hvor glad skal han blive, ifald du vil
da svare den;
Sligt under jeg Thyrsis, fordi han er min
Ven!
Den Ære
At bære
Det Navn af Melikronas Ven,
Troe, dette
Vil sette
Ham i en bundløs Gield igjen;
Fortæl kun, hvorledes han skal betale den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
