Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at tiltræde Bynæssets residerende Kapellani. Han gifter sig efter 12
Aars Forlovelse med Ingeborg Lind (1773) og befordres det følgende Aar
til Sogneprest ved Korskirken i Bergen.
»Da Brun første Gang saa de bratte Fjelde, som omgive Bergen,
siger hans Biograf Zetlitz, troede han først at kunne besvare dette Hyrdens
Spørgsmaal hos Virgil:
Dic, quibus in terris coelum non amplius ulnas tres patet.v)
Som enhver, der kommer med et tungt Sind til denne By — og
Bruns Sind var tungt, thi det havde kostet ham meget at forlade
Trond-hjem, — har han følt Fjeldene lukke sig efter ham som en Fængselsdør.
Men netop i denne By var det, at hans Personlighed skulde udfolde sig i
sin hele Kraft; det var ikke Glemsel, men Berømmelse, som ventede ham
her; og denne Berømmelse er ikke begrænset »af de tre Alens Himmel«,
den har en historisk Horisont. Under sit Ophold i Bergen var det nemlig,
at Brun udgav de Arbeider, der sikrede ham et uforglemmeligt Navn:
»Evangeliske Sange«, Bergen 1786, Samling af Johan Nordahl Bruns mindre
Digte«, Kjøbenhavn 1791, og Hellige Taler«, Bergen 1797—98, med Anhang
1805. Af hans »mindre Digte«, som hans Søn Christen Brun efter Faderens
Død udgav paany i en forøget Udgave, er der vistnok meget, der ikke naar
udover Tid og Leilighed, og hans >■ Menneskemalerier; gjør tildels et komisk
Indtryk, skjønt hans oratoriske Evne ikke heller her fornegter sig. Til
Gjen-gjæld er hans Sange af absolut Værd og har nu levet paa Folkemunde i et
Aarhundrede. Hans Salmer har maaske ikke været tilstrækkelig æsthetisk
vurderede, fordi de hører ind under en Gren af Literaturen, hvor andre
Flen-syn end de kunstneriske gjør sig gjældende ved Bedømmelsen. Men de
bedste af dem — og det er ikke faa — kan fuldt ud taale at betragtes
ogsaa fra et rent æsthetisk Standpunkt. Bruns glødende Tro og hans
digteriske Evne har her koncentreret sig i Vers af en betagende Magt. Han
kaster sig over Emnet med en Umiddelbarhed som et Knæfald; derfor er
hans Intonation — om det maa være tilladt at bruge dette Udtryk —
ligefrem genial. Med et Orgels enkle, mægtige Toner bruser Verset henover
En, og i Modsætning til de mange religiøse Versemagere, hvis Talent
be-staar i at udspæde, forstaar denne Digter i enkelte Strofer at sammentrænge
en stor religiøs Stemning. Hvorledes er ikke hele Paaskc-Fvangeliets
Indhold sammenfattet i hans mesterlige Salme:
Jesus lever, Graven brast,
og hvor myndigt og malende er ikke et Vers som dette:
Hvo Jesuni med sin Mund bekiender
Og nægter ham i Gierningen,
*) Sig* i hvilket Land Horisonten kun er tre Alen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
