Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og vil med Jacobs lodne Hænder
Tilvende sig Velsignelsen,
Han kan den Fader ey bedrage,
Hvis Øyne bleve aldrig svage.
Som Taler naaede Brun en Berømmelse, der vistnok er enestaaende
i vort Land. Der kan nu være meget i de hellige Talers Stil, som virker
frastødende og lader En kold; navnlig er deres skematiske Inddeling vel
skikket til at bryde Stemningen af; men man skal ikke blade længe i disse
’faler, før man finder Afsnit, der griber ved sin rhytmiske Magt og
Foredragets Inderlighed. Talerens ydre Gaver var glimrende og hans
Personlighed uimodstaaelig.
Med den mest levende Interesse fulgte han de politiske
Begivenheder, og Øieblikkets Mod, Fare eller Glæde afspeilede sig i hans Taler.
I 1814, da Efterretningen om Begivenheden paa Eidsvold den 17de Mai
naaede Bergen, kunde den /Oaarige Vægter paa Zions Mure ikke nægte
sig selv Glasde, ikke taale den nye Ild i Folkebarm ubenyttet; han maatte,
han burde uden Befaling fore den i Helligdommen paa denne Festens Dag.
De poetiske Arbeider, som Brun — foruden de tidligere nævnte —
udgav i den bergenske Periode, er uden al Betydning: Hverken
Synge-stykket Endres og Sigrids Bryllup : (Kjøbenhavn 1791) eller Republikken
paa Øen«, Skuespil i 5 Handlinger, (Bergen 1793) eller det episke Digt
Jonathan (1793) har nogetsomhfelst poetisk Værd. Om de to dramatiske
Frembringelser gjælder i ganske særlig Grad, hvad der ovenfor er sagt om
Bruns dramatiske Forfatterskab: de skyldes ydre Foranledning og udmerker
sig ved indre Fattigdom. Om denne indre Fattigdom kom Brun neppe
nogensinde til bevidst Erkjendelse, — der var for mange, som beundrede
Zarine«. Endnu i Aaret 1S12 kalder en Mand som Claus Frimann ham
Norges Euripid!! At han hisset skulde mødes med Shakespeare var det
forbeholdt en mindre berømt Forfatter at stille i Udsigt.
Xordahl Brun blev i 1804 Biskop; han døde den 26de Juli 1816 i
Bergen. Aftenen før besøgte hans Ven Nils Hertzberg ham. »Nu var
Tid at dø,» sagde den Gamle; jeg frygter ei for Døden, men for at
vegetere. Kj endte du Presten II., som tog sig en Pris Tobak og døde? Det
var herligt; men overleve sig selv, det er tungt.« Om Natten Klokken 2
døde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
