Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fprste Paaskedag.
Mel. Sode Jesu vi er her cte.
Jesus lever, Graven brast,
Han stod op med Gudoms Vælde,
Trøsten staaer som Klippen fast:
At hans Dod og Blod skal gielde.
Lynet blinker, Jorden bæver,
Graven brast og Jesus lever.
Jeg har vundet, Jesus vandt;
Død opsluget er i Seyer,
Jesus Morkheds Fyrste bandt,
Jeg min kiøbte Friehed eyer,
Aaben har jeg Himlen fundet,
Jesus vandt og jeg har vundet.
Graven smiiler, Døden leer,
Venlig den sig mod mig nærmer,
Træt og glad mit Øye seer
Stædet, som mit Støv beskiermer.
Søde Fred! hvor Møye hviiler!
Döden leer og Graven smiiler.
Christi Himmelfarts Dag.
Mel. Forfængeligt er alt hvad etc.
Min Harpeleeg 0111 Olliebieig istemmer,
Det kiere Sted, hvor jeg al Jorden glemmer,
Og staaer og stirrer op til Himlene.
Der Jesus stod den sidste Gang med sine,
Der saae de ham med Afskeeds ömme
Mine
Opfarende.
Al Magt jeg har, saa Overhyrden sagde,
Og tunge Kald paa svage Skuldre lagde;
Gaaer i al Verden ud med Livsens Ord.
Gud Fader, Son og Hellig Aand skal
være
Det Navn, hvori man døbe skal og lære
Paa denne Jord.
Min Aand og Kraft skal virke, naar I
tale,
Samvittighed skal vækkes op af Dvale,
Og naar jeg er ey meere synlig nær,
Lad denne Tröst Frimodighed antænde:
Det Ord staaer fast: Jeg selv til
Verdens Ende
Hos Eder er.
Saa taler han og lofter op de Hænder,
Hvori man Korsets Mærker endnu kiender,
Nu daler ned en Skye paa Biergets Top.
Til sidste Stund sig selv vor Frelser ligner.
Han hæves alt, men endnu dog velsigner,
Naar han far op.
Man seer saa langt, som Øyesyn kan
række,
Man Hænder vil til hine Egne strække,
Hvor den, vor Siel tilbedet har, forsvandt;
Men Tankerne kan endnu længer folge,
Trods hver en Skye, som vil vor
Frelser dölge,
De ham dog fandt.
Min Siel stig op, og see ham der tilbedet,
Hvor Thronen er af Evighed bereedet,
Hvor Himle siunge om den Gud og Mand,
Om Jesu Død, vor Frelse og hans Seyer,
Og om den Arv, som du blandt Engle
eyer
I Glædens Land.
Ryst Stövet af, adspreed den Lysters
Taage,
Som hviiler tungt paa Verdens Øynelaage,
Forsmaae kun her den falske Æres Glands.
Hvad Krone skal den paa dit Hoved
sætte,
For hvilken Engle selv i Himlen flætte
En Seyers Krantz.
Bort Verden, bort med hvad du kalder
Glæde,
Teg heller vil den trange Vey betræde,
Og bære Livets Byrder, Kors og Baand.
O Jesu da, naar alle Baand skal briste,
Saa frels min Siel, og hør dog dette sidste:
Annam min Aand.
Da skal jeg op til dig i Himlen fare,
Og see dig der, og see den Engleskare,
Som tiener dig, og see mig selv blandt
dem,
Og see den Stad, som ey er bygd med
Hænder,
Som ingen Nöd og Suk og Sorg ey
kiénder.
Der er mit Hiem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
