Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor det kunde findes. Den livlige Förbindelse med Yesteuropa, — isaer
med England —, som havde en saa vaesentlig Andel i Opblomstringen af en
norsk Borgerstand, stillede Nordmaendene i et naert Forhold til Dåtidens
vesteuropseiské Kultur, og at repraesentere denne Kultur, saa laenge det
behovedes, var den Opgave, de loste i Faellesliteraturen, IIolberg ved at
stille sin Tids fransk-engelske Aandsliv ligeoverfor det efter tysk Monster
udviklede la;rde Pedanteri, T u 11 i n ved at omplante den engelske Poesi i
Faellesliteraturen, og det norske Selskab ved at erklaere Tyskeriet aaben Krig
og bekjaempe det ved sin hvasse, af engelsk og fransk Literaturstudium
slebne Kritik.
Men efter Lösningen af denne Opgave er det, ligesom Norges
lite-raere Evne pludselig er udtomt. Da Wessel kort for sin Död »lod falde
Flagc for den unge Baggesen, skete det, saa at sige, paa Nationens Vegne.
De norske Digtere opgav sin Stilling paa den literaere Kampplads og trak
sig tilbage til Moderlandet; der bevarede de sine Traditioner; men de fulgte
ikke la;ngere med i den literaere Udvikling, de ploiede kun de gamle kjendte
Farvande og seiledes hurtig agterud. Ved Begyndeisen af vort Aarhundrede
frembvder den norske Literatur intet glaedeligt Syn — intet peger fremad,
alt peger tilbage — og da Landet i 1814 blir selvstaendigt, er det i litera’r
Menseende fattigere og svagere, end det i lang Tid havde vaeret under
Af-hiEngigheden, medens Danmark netop paa den Tid har begyndt at udfolde
et rigt og kraftigt literaert Liv.
Hvis man vil forstaa, hvad der bevirkede dette, maa man soge ud
til de Kulturlande, under hvis Paavirkning Danmark og Norge stod. Det er
nemlig altid Tilf;eldet med de smaa Landes Literaturer, at man for rigtig at
forstaa dem, maa soge udenfor Landenes G ra; 11 ser, ud til de store
tone-angivende Literaturer. Det lille Land frembringer sjelden eller aldrig en
aandelig Bevaegelse paa egen Haand; det modtager den udenfra. Det lille
Land ligner som oftest en liden lukket Bugt; Tyskland, Frankrig, England
er da det store Hav, der balger udenfor. Naar Stormen farer hen over
Havet og Bolgerne gaar store derude, da ser man kun enkelte Vindkast fare
hen over Bugten og kruse dens Overflade. Vil man kjende Aarsagen til
disse Vindkast, da maa man ud af Bugten, ud til Havet. Forst der laerer
man Stormens Styrke og Retning at kjende.
Den store aandelige Bevaegelse, der i forrige Aarhundrede udgik fra
England, fik hverken i England eller Frankrig saa stor Indilydelse paa
Lite-raturen, at den formaaede at freinbringe en ny Poesi. Der gjordes vistnok
Forsog; men de lykkedes ikke. I Overensstemmelse med Tidens
demokratiske Retning forsogte man at slcabe en ny Roman og et nyt Drama, hvori
det almindeligé borgerlige Liv behandledes; men Forsoget blev ikke
epoke-gjorende, saa betydningsfuldt det end blev; Romanen nedsank i Trivialitet
og Sentimentalitet, og Dramaet laa for lavt tii at kunne fortraenge den
Ilof-poesi, som fra Ludvig XIV’s Hof havde udbredt sig over Europa. De
engelske Digteres og Rousseaus Begeistring for Naturen og Naturtilstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
