Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forte paa den anden Side til en Poesi, der med stor Forkjaerlighed dvaelede
ved Naturen; men den kom ikke laengere end til Naturbeskrivelsen; til at
forny Naturopfatningen og uddybe Naturfolelsen drev den det forelobig ikke.
Alle de bedste Krafter blev tagne i Taenkningens og Politikens Tjeneste,
og det Overskud af Begavelse, der tilflod Poesien, var ikke betydeligt nok
til at bringe denne op i Hoidc med Bevaegelsen. De Lande, hvorfra Norge
modtog sin Paavirkning, frembragte en stor politisk Revolution, men en
til-svarende Hteraer Revolution lykkedes det dem ikke at frembringe.
Denne Revolution foregik derimod netop i det Land. hvorfra
Danmarks aandelige Liv hentede sin Naering. Tyskerne, som var altfor
uprak-tiske og altfor loyale ligeoverfor sine Smaahoffer og Smaadespoter til at
kunne deltage i den politiske Revolution, tog sit Mon igjen i Literaturen.
Dem var det, som gjennembrod Hofpoesiens konventionelle Form og gav de
nye Folelser og Tanker sit forste gyklige poetiske Udtryk. Efteråt Lessings
skarpe Kritik havde tilintetgjort mange af de snevre Synsmaader, der var
gjaengse om Literatur og Kunst, og mange af de Verker, der var fremgaaede
af disse Synsmaader, brusede der en maegtig revolutionasr Flodbolge hen
gjennem den tyske Literatur. Paa samme Tid som man i Frankrig talte og
skrev orn Menneskets politiske Frigjorelse, udfortes i Tyskland Menneskets
poetiske Frigjorelse. Medens man i Frankrig haevdede Personlighedens Ret til
at t aen k e og handle selvst;endig, erobrede de tyske Digtere Personligheden
Ret til at fole og digte selvstamdig. Hvad er det, der gjor G o et hes
Digt-ning saa stor, san betydningsfuld, saa modern i dette Ords bedste Betydning?
Hvad andet end det, at den personlige, den rent individuelle Folelse her
kommer til sin kunstneriske Ret. Den personlige Folelses Skjonhed og Poesi,
det er det nye, som aabenbarer sig i denne Digtning, og for Literaturen er
den Frihed, der her vindes, ligesaa betydningsfuld, som den Frihed, den
franske Revolution proklamerer, er det i Politiken.
Men til Forstaaelsen af denne literaere Omvasltning savnede
Nord-maenderié alle Forudsaätninger. Deres Forhold til Vesteuropa skj;enkede dem
en ny Statsforfätning, men en ny Literatur fik de ikke saa snart; dertil stod
de Tyskland altfor fjernt. De var Tyskeriets ivrigste Modstandere paa
dansk-norsk Grund; det havde vieret deres Styrke; men det blev deres
Svaghed fra det Oieblik af, da Tyskland overtog den mest fremskredne
Plads i den literaere Udvikling. De stod ikke i noget andet Forhold til
Tyskland end det Oppositionsforhold, som Forskjellen mellem tysk-dansk
og engelsk-norsk Smag havde udviklet, og dette gjorde dem ensidige og
uretfaerdige i sin Dom om den tyske Literatur. Ligesom Franskm aendene
ringeagtede de Tyskerne og ansaa det unyttigt at beskjaeftige sig med dem;
de var paa Forhaand overbeviste om, at af dem kunde man intet laere; de
betragtede dem ikke blot med Fordom, men endog med Uvilje.
Klop-stock havde va;ret dem en Förargelse, og Goethe blev dem en
Daarlig-hed. Det eneste af Goethes Ungdomsverker, der vakte Wessels
Optnerk-somhed, var »Stella«, og denne Opmerksomhed var alt andet end velvillig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
