Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Elven ftfr, saa ligger Du nu! og der
laa Hans. Men Ingen fik fat paa
Christian, og Ragnhild er dod, og Fanden
tog Presten.«
»Kan Du see mig?« raabte han med
en ubeskrivelig radsom Stemme, og i et
Nu var han ude af Doren. Jeg forsikrer
Dig, der fejlede ikke meget i, at jeg var
bleven vanvittig. Endnit sidder jeg i en
Febertilstand, og laenges kun efter
Mor-genlyset og min Hest, for at komme ud
fra denne Egn. Gid jeg i Morgen ikke
moder den ulykkelige Christian paaVejen!
jeg har baade seet og hort nok af ham.
Besynderligt er det, at han ikke har
for-talt Andre det samme som mig;
forino-dentlig har ingen taget sig saaledes af
ham. Gud give ham snart Fred!
Kontravisiten.
Mine Forretninger havde revet mig
ud fra Hospitaler og Sygebesog. En
saerdeles behagelig Sommerrejse
forvn-gede mig baade paa Sjael og Legeme;
og taknemmelig mod Skjaebnen, der havde
tildelt mig et for en praktiserende Lrege
saa sjeldent Gode som en med
Bekvem-melighed foretagen Reise i interessante
Egne og til fjerne og omspredte
Ung-domsvenners forskjellige Boprele, vendte
jeg imod Hösten tilbage, for atter at
rögte mit stille Alvorskald. Faa
Dags-reiser fra mit Hjem kom jeg ved en
forsretlig Omvej igjennem den lille Stad
—r—, hvor min inderligt elskede
Barn-doms- og Ungdomsven, Fysikus —z—,
bor. Jeg havde forst et Par Dage forud
underrettet ham om min Ankomst og
om min Hensigt at tilbringe to Dage i
hans dyrebare Selskab, og nu sad jeg i
min Kariol og gottede mig, idet jeg rask
drejede ind i Byens eneste reelle Gade,
over det forestaaende Mode med den i
mange Aar useede Ven, hans
elskvrer-dige Hustro, som jeg i sin Tid havde
gjort Cour til, og deres raske Glutter,
som jeg ikke havde seet, men af hvilke
den yngste baerer mit Navn. Det gik
mig da her, som det alt for ofte gaar
os Dodelige; — jeg blev skuffet i min
glade Forventning, i det mindste for en
stor Del. Min Ven, der i 1 ren ge re Tid
havde, som det saa tidt haender Laegen,
vreret nok saa forkjolet, som de
Patienter, han forordnede Campliorata og Thea
flor. Savibuc, havde endelig Aftenen i
Forvejen ladet sig overtale af den
rengst-lige, omme Hustro til at söge Sengen.
Man forestille sig, hvor frapperet jeg
blev ved denne Efterretning, hvor
mis-modig jeg ved den stakkels Kones
Haand traadte ind til min Ven. Og
dog maatte jeg dobbelt glrede mig over,
at jeg under disse Omstasndigheder
ind-traf, fordi min Ankomst baade satte
Mod i den bekymrede Familie og havde
den mest oplivende Virkning paa den
Svge. Uro over at maatte overlade et
Par temmelig betsenkelige Syge til en
uvidende Amanuensis havde forenet sig
med den heftige Forkjölelse og havde
holdt ham i en feberagtig Spsending den
hele foregaaende Nat. En Lrege er
desuden sjelden skikket til at behandle
sig selv; og min gode og forsigtige —z—
havde neppe föreskrevet en anden, i
lignende Tilfrelde, de Doser, han i
Ud-brudet af sin Utaalmodighed lod sig
selv give. At jeg baade tog og gjerne
fik Lov at tage Haand med i hans
Kur-methode, kan man let begribe, og saa
snart jeg havde faaet Bekrreftelse paa
min Formodning, at hans Patienters
Skjrebne mest beskjreftigede ham,
paa-tog jeg mig at se til dem. Den
inder-lige Tilfredshed og den Tillid, han ved
min förste Ytring herom tilkjendegav,
havde noget sodt Smigrende for mig,
lokkede mig Taarerne i Ojnene. Saa
j snart jeg nu havde drukket den mig
ventende Bouillon og nydt, hvad ellers
kvindelig Gjéstmildhed kan have
ud-toenkt til Vederkvregelse for en ventet
Ven, greb jeg fat paa —z—s Diarium,
som han med monstervrerdig Orden og
Nöjagtighed holder, for der at finde
Be-: sked om mine nye Patienter. Udrustet
med et hemmeligt Udtog til min
Hu-kommelses Bestyrkelse, stak jeg mine
Galoscher paa, nikkede til den Syge og
tilhviskede endnu i Doren hans sode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
