Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kone et trösteligt Ord. — Den, der
har provet det Tilftelde, hvori jeg var,
veed, det ej er af det behageligste.
Di-straheret af Rejsen og af et Mode under
uventede og nedslaaende
Omstamdighe-der at skulle gaa ind i en fremmed
Praxis hos Patienter, man aldrig for har
seet, og som ikke engang ere forberedte
paa den fremmede, ukjendte Lieges
ubudne Besog! En fm! Det maatte saa
vaire, og mine Besog faldt behageligere
ud, end jeg havde forestillet mig.
Vej-ledet af Journalen og heldig nok til, at
intet uventeligt Tilfajlde gjorde nogen
Förändring nodvendig i de begyndte
Methoder, saa jeg mig snart ved Enden
af min Vandring. Endnu havde jeg en
Visit at gjore paa det dervterende
Gale-hospital, hvor der ikke egentlig var
nogen opgiven, som brugte Medicin, men
hvor —z— befrygtede, hans Amanuensis,
der sjelden lod ubenyttet en Lejlighed
til at vise sin Autoritet, kunde liave gjort
dumme Streger. Jeg traadte ind til
For-standeren og spurgte om hans Stakkels j
Plejeborns Befindende.
»Aa, Hr. Doktor! Alt ved det Gamle
undtagen No. 2. Han er imod Sredvane
bleven rent rabalsk. Vi maatte lregge
Trojen paa ham i Dag, og siden er han
rent fra sig selv.«
Langt om la;nge fik jeg da lidt
nojere Besked om den ulykkelige, som
den gode Mand absolut vilde jeg skulde !
kjende under No. 2. Det var den
forrykte Konrektor Hjort, hvilken jeg af
Rygtet havde et Slags Bekjendtskab til.
Amanuensen havde netop vseret ude med .
sine Experimenter den foregaaende Aften
og, ved uden Skjonsomhed at anvende
Stienghed, bragt den forrvkte til Raseri.
Da jeg havde udpumpet Forstanderen
og vilde stige op ad Trappen, kom den
omtalte Amanuensis med en vigtig Mine
og vilde lade sin Myndighed gjelde.
Lidt forbloftet ved Underretningen om,
hvem jeg var, og hvad mit Erinde var,
begyndte han paa det Slags Folks Vis
at udkramme sin Visdom, vilde praike
mig for 0111 sine Theorier og om deres
Anvendelse paa det indtrufne Tilfaslde.
Nu, paa sligt Snak plejer jeg snart at
faa Ende, og jeg lod ham aabne mig
Doren til den Gale. Selv trak jeg mig
noget til Side og lod ham trcede forst
ind. Hjort laa der i sin ubekvemme
Stilling med ildsprudende 0jne og
Fraa-den for Munden. Da han fik 0je paa
Amanuensen, begyndte alle hans
Muskler at sitre.
„O xåzisre! avpolxs! psprt/.’! flagitium
liominis! mastigia! — Bellas sane liomo!
lepidum caput! Xw-oSuttii! Ttop^oys^i!
nebnlo! furcifer! liomo nequam !“
Saa-ledes gik det i et vak los, indtil han
ganske tabte Vejret. Ved at faa 0je
! paa mig, studsede han et Minut og
i skulde formodentlig regaleret mig med
en ny udsogt Samling af Smigrerier, —
da jeg, iagttagende den indtrufne Pause,
traadte venlig hen imod ham og tiltalede
ham rask: „Mi Dominc! quam indigna
perpeteris!“ Og brat drejede jeg mig
1111 om til den bestyrtsede medicinske
Stymper og repeterede alle de
Grovheder, jeg kunde erindre fra den uventede
Lektion, jeg havde erholdt. Min Gale
begyndte at le og tilnikkede mig Bifald.
Men paa en Gang vendte jeg mig
spor-gende om til ham med et ganske roligt
Ansigt.
„ Qvidnam, doctissime, interest inter
voeabulum -ii; löiJo; & -opvoYevii;?“
Der havde jeg min gode Mand, hvor
jeg vilde. Da han med en fortrolig Mine
havde givet mig et Svar, fik jeg alter
skjeldende Amanuensen paa Dor og
til-bod Hjort at befri ham fra det
ubekvemme Klaedebon. — Snart bleve vi
de ypperligste Venner af Verden; jeg
tog min lille Mand under Armen og
forte ham ud i den rummelige Have.
At jeg brugte behörig Forsigtighed,
be-gribes let; jeg vil heller ikke ulejlige
Lceseren med, hvad enten jeg skrev
Digitalis eller Laudanum op for ham.
12 y.o.y.i$~z! o. s. v. Den gale Konrektor
bruger en hel Ra.‘kke droje Skjaddsord, gra?ske
og latinske om hinanden ; Udtryk som Tolper,
Grobian, Skurk, Slyngel spiller en
fremtrre-dende Rolle. — Mi Domine! quam indigna
perpeteris: Min Herre, hvilken uvcerdig
liehandling De er udsat for. — (Juidnam,
rfoc-t is si me, interest inter voeabulum vc^o^
& TropvoYS’^c: Hvilken Forskjel er der,
hoj-kerde llerre, mellem Udtrykket Elskovsbarn og
ua?gte Barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
