Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Min Patient var en meget liden,
sammenkrympet Person med en hoj, bred
Pande, dybt liggende 0jne, en smuk
Nrese og Mund, aldeles indhulede
Kinder, paa hvilke en hektisk Rodme
vex-lede med Gulbleghed. Jeg havde gjerne
taget Dimensionerne af hans Hovedskal,
men fandt det betrenkeligt at genere ham
ved saadan Berorelse. Imidlertid lod
det indskra;nkede Baghoved formode, at
hans Förvirring ikke henhorte fra nogen
overvejende Styrke af de lavere Drifter.
De jeg endelig efter denne imod al
Forventning langvarige Sygebesogen kom
hjem, blev jeg, som jeg maatte forudse,
modtagen med utaalmodig Urolighed af
min kjrere —z—, ikke at tale om Mamas
Bekymting over, at Maden var torkogt.
O, Du det huslige Livs sode
Regelniajs-sighed! Hvor lidt vide vi Pebersvende
af Livets gamle og redle Epikuneisme!
De varme Talerkener, det strogne
Saltkar, Servietten over Talerkenen,
Husmoderens »Vser saa god!« og
Rollinger-nes: »Mor! faar jeg lidt mere Kage!«
Vistnok var vort Maaltid ikke
kry-dret med Munterheds Gaver. Hvert
0je-blik listede min elskvaerdige Vertinde
sig ind til den Syge; hvert Ojeblik
dvje-lede hendes Blik alvorligt — sporgende
paa mig; og med den kvindelige
Om-staendelighed anforte ’nun al den Skare
af Bemierkninger og Formodninger, som
give en Lnege en hel Del mere at svare
paa end just at trenke over. Men den
huslige Hygge! det rorende i denne
Om-stnendelighed! det fromme i den barnlige
Tillid til Venner.s og Lasgens Smil! —
O Gud! Hvor maa ikke I,fegens Kald
vsere tidselpigget for den Mand, der ej
ved at plukke psykologiske Blomster for
Aand og Hjerte af huslige Kredse, i
hvilke dette hans Kald itidvier ham
frem-for nogen anden Embedsmand i Staten!
Jeg drak Kafifeen inde hos den Syge
og fortalte ham paa den Maade, der var
ham tjenligst, Udfaldet af mine
Syge-besog. Gjerne havde jeg underholdt mig
med ham om Konrektoren; men
naturligvis havde dette vreret uforsigtigt. Snart
glemte jeg da ogsaa det nye
Bekjendt-skab under de fortrolige Meddelelser af
vore reldre og yngre Begivenheder.
Hovedrystende maatte jeg lade min
op-romte —z— snakke. Han blev vred,
naar jeg mindede ham om Feberen, og
mente, han var Kandidat to Aar för jeg.
Da det nu engang ikke var at taanke
paa at faa ham til Rolighed, gjorde jeg
ham et Par Spörgsmaal 0111 Hjort og fik
folgende Underretning, som vistnok ikke
var tilstrrekkelig til at bedomme den
egentlige Sammenhajng med hansGalskab.
I mange Aar havde Hjort med rerlig
Iver rögtet sit Embede som Underlajrer
ved en latinsk Skole. Hans
ualminde-lige Lserdom var bleven ubekjendt, og
den Kundskab, han troligen meddelte
sine Disciple, blev dels miskjendt, fordi
hans underlige Udvortes gjorde ham til
Gjenstand for Spot, dels tjente den kun
til Folio for de Sirater, hvormed
Rektoren smykkede de allerede forberedte
Disciple. Hjort var ikke ganske ufölsom
ved den Ligegyldighed, med hvilken hans
Voerd blev paaskjönnet; men endnu mere
nedlryktes hans Sind ved en Kone, der
var ham aldeles uvserdig. Koket,
skjo-deslos i sit Hus, odsel og herskesyg,
bragte hun ofte den arme Mand til
For-tvilelse; og, da han ikke gad deltage i
hendes stormende Selskabsliv og kun
kjendte dette fra de mangfoldige
Nod-vendigheder, det fordrede, indesluttede
han sig hver Stund, han var fri for
Skole-timer og Privatundervisning, i sit
Studer-kammer. Da han endelig havde faaet
en noget mere indbringende
Konrektor-plads ved en anden Skole, begyndte han
at oplives ved Tanken om herefter ganske
at kunne leve for de klassiske Studier.
Men hans nye Bolig var saa indskrrenket,
og hans Kones Fordringer paa Lokale
saa store, at han saa sig nödsaget til at
bruge den nrerliggende Skoles
Lassevas-relse til sit Aftenopholdssted. I et
Lrese-vnerelse plejede han da at lejre sig ved
Altentide; did hen bragte han sine
Bö-ger og lod hensrette sin Aftensmad, der
desvrerre efterhaanden stedse mere blev
bestaaende af flydende Sager. I
Skole-stuen fandtes han da ofte af Pedellen
i ved Morgentide, — Lyset nedbrnendt,
Kakkelovnen kold og Flasken tömt. Nu
löb han i Hast hjem for at nyde sit
Thevand og kom saa tilbage for at loese.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
