Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Lensmand er et Nummer Nix! Aha!
Du veed ikke, hvad han er for en Karl.
Den forste Mand i Bygden er
En Lensinand sikkerlig.
Han nyder Ære af enhver,
Og alle hukke sig
For ham, hvorhelst han treeder frem;
Han kan jo stævne, pante dem.
Jo jo!
Man maa i Verden frem sig snoe.
En Foged er en svare Mand,
En Skriver ligesaa;
l)og vil de noget faae i Stand,
Til Lensmand maa de gaae.
Fast ingenting de kan faae frem,
IIvis han ei linderstotter dem.
Jo jo!
Man maa i Verden frem sig snoe.
Naar mangen lïoglærd neppe veed
I)et torre Brod at faae,
Og i sit Ansigts varme Sveed
Maa arm og sorgfuld gaae,
Da sidder Lensmand glad og mæt,
I lajis Koe er sod, hans Arbeid let.
Jo jo!
Man maa i Verden frem sig snoe.
Seer Du, Marie, saa gaaer det i
Verden. Du er undskyldt, din stakkels
Gaas; Du er opclragen i Byen, og
kjen-der ikke til, hvorledes det har sig paa
Landet. Men faaer Du bare Mons, da
kan Du leve i Herlighed og Glæde; Du
kan have fuldt op at æde og drikke og
gierne klæde Dig i Gyldenstykke, om
Du lyster det. Med den troe Wilhelm«
blev det saa ikke andet end Sultihjel.
M a r i e.
Men jeg har nu engang ingen Sands
for alle disse Herligheder; og troe mig,
min Fader! der gives en anden og hoiere
Lykke, som ikke er afhrengig af Mad
og Drikke eller glimrende Klæder. Denne
Onsker jeg mig, og skal da vist ikke
mis-unde Nogen alle de ovrige gode Ting.
Jeg veed, De vil min Lykke; men jeg
veed ogsaa, De har Agtelse for Hjertets
Rost, og at De i det Mindste ikke vil
tvinge mig til eil Forbindelse, der vilde
gjore mig ulykkelig.
Lensmanden.
Jeg har sagt Dig, at Du har din frie
Villie, og at jeg ikke tvinger Dig til
Noget; men Fanden hakke mig skal Du
ikke være Madame 0stmoe, nu svor jeg.
Forstaaer Du mig? Man maa forstaae
at snoe sig frem i Verden. (Gaaer).
AI a r i e.
For Intet i Verden min Fader! om
jeg saa skulde vrere nodt til at foilade
mit Hjem og soge mit Brod i den vide
Verden. Wilhelm, Wilhelm! kjendte Du
min Nod, saa vilde Du ile mig til Hjrelp.
Kom Ragnhild, folg mig; jeg har saa
meget at tale med Dig om. Ovenpaa
ere vi uforstyrrede. (De gaae).
Femtc Seenc.
iFjeldegn, udenfor en Sneteiiivtte. —■ Alten. — Man
liorer udenfor Toner af en Luur, og Sa;terpiger,
der lokke og synge for (¿voeget).
Aagot kommer med en Melkespand.
(Synger, medens hun pusler udenfor Huset):
Sole gaar hak Aasen ne,
Skuggjin bü saa langje;
Naatte kjom snart atteve
Tiekje meg li Fangje.
Krytrein uti Qvee staaer,
Eg aat Sreterstuli gaaer.
Mvrkt de ce ti qvar ei Bygd,
Ti de djupe Dale;
Iler paa Fjeill ha Sole drygd
Mce aa gaa taa Gale,
Test a‘g qvile onde Tak,
Maargaa ai ho tile vak.
Snart eg ai naa klar i Qvel,
Saa gaaer eg te Qvile,
Sov saa roleg onde Fell
Test i Maargaa tile,
ifter eg da ha som na in,
Dromer eg om (Juten min.1)
•) Solen gaaer bag Aasen ned,
Skyggen lang sig drager,
Natten med sin stille Fred
Snart i Favn mig tager.
Qvieget i sin Hegn nu staaer,
Jeg til Sivterhuset gaaer.
1 list i Dalen morkt det er,
Dagens Lys der svinder;
Solen endnu dvieler her
Meilern Klippetinder;
Naar jeg In der, ned den gaaer,
Snarl den alter klar opstaaer.
Snart mit I >agva*rk fnldbragt er,
Rölig da jeg hviler,
Til paa Fjeldets ’finde hei*
Morgenroden smiler.
Drommen mig skal vise froe
liilled af min Yen saa troe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
