Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jou du! naa ska eg sovaa godt, fyst
eg fe sret fraa me Mjölken aa gjort rein
Koppein. Brere eg tordest v sera orred
for Fantein, som grasera ti Maarken.
Gud skee Lov; dei ha inkje vore sjaa
meg sennaa.’) (Gaaev ind).
Sjette Scene.
Aagot (indenfor . Albek. Hansen. Finberg.
(Med Randseler, komme fra Fjeldet).
Finberg.
Endelig har vi da overstaaet. Puh;
det var en infernalsk Vandring; jeg
trenkte vi vare blevne forhexede og
for-donite til evig at vandre om blandt disse
forbistrede Fjelde.
Hansen.
Forbistrede Fjelde? — o min Ven!
det er ret en Guldgrube. — See her!
her i min Kasse har jeg samlet over
tyve forskjellige Alpeplanter. See for
Exempel denne Saxifraga, — hvilket
deiligt Exemplar.
Finberg.
Jeg vilde onske baade Du og din
Saxifraga sad paa Bloksbjerg; jeg for
min Deel vilde give alle Alpeplanter i
Verden bort for et eneste Stykke
Beef-steg. Jeg er sulten som en Ulv. Hvad
siger Du Albek?
Albek
(lilader i en Portefeuille med Teguinger).
Hvilke herlige Prospekter! see dette!
— Den stolte Klippe til Hoire og den
mregtige Fos, som med sit kridhvide
Skum danner en herlig Contrast med de
sorte Ksempeblokke, som omgive den —
den dunkelgronne Fyrreskov i
Forgrunden og det stolte Sneefjeld hoit i
Baggrunden! — See dette! det klare Fjeld- 1
vand, hvori hine underlige Krempeformer
speile sig — og her Sreterhytteme paa
den gronne kratbevoxede Flade; — O
det er en herlig Egn!
F i n b e r»g.
I ere begge lige gale. Naar den ;
ene kan ligge og rode efter al Slags
1) Ja Du, nu skal jeg sove godt, naar jeg
faaer sat fra mig Melken og gjort Kopperne
rene. 15are jeg kunde vare urced for Fanterne,
som grassere i Marken. Gud skee I.ov; de
liar ikke vx-ret hos mig endnu.
Ukrud og den anden male allehaande
Klipper, Fosser og Gravhoie paa graat
Papiir, saa sultede I gjerne ihjel. Jeg
siger Pas for slige Fornoielser.
Albek.
Du er vred i Qvel, Finberg! For
har Du dog moret Dig ret godt paa vor
Tour; idag er Du som Du var forbyttet.
Hansen.
Det volder, han ingen smukke
Sreter-piger har stodt paa siden i Middags.
Fin berg.
Stode paa? Du skal nok see vi
stode paa dem midt i de uveisomste
Fjelde. Stene har jeg stodt paa mere
end jeg skjotter om, det faaer mine Been
at fole. I har jo med Flid sogt
saa-danne Steder, hvor intet förnuftigt
Men-neske sretter sin Fod; og kom vi engang
et Steds, hvor der var nogle, saa brrendte
Jorden under jer for at komme bort
igjen. Mener I, jeg reiser for at lede
efter Alpegrses som en Steengjed eller at
falde i Henrykkelse over hver en Brek,
som styrter sig ned over et Klippestykke,
fordi den har intet andet Sted at gjöre
af sig? Saadant noget er godt at tage
med for en Gangs Skyld; men evig det
Samme og det Samme — det er for
galt. Ja saa lrenge vi af og til saae
Mennesker — da morede jeg mig som
en Prinds. Thi jeg reiser for at see
Mennesker, iagttage deres forskjellige
Sseder og Skikke, sammenligne deres
udvortes og indvortes Charakteer i de
forskjellige Egne. Det kan jeg kalde
Noget; Naturen er meget god, er meget
herlig, men Mennesket er dog dens Chef
cVoeuvre og det Interessanteste, den kan
opvise.
Hansen.
Isrer de smukke Fjeldpiger.
Finberg.
Ogsaa det. Det finere Kjon över jo
altid en magnetisk Kraft over det
mandlige Hjerte; og hvilke Skabninger ere
ikke disse Fjeldpiger!
Gyldne Lokker, silkeblode
Slynge sig i yndig Krands.
Koser huldt paa Kinden glode,
Barmen svulmer I >ig imode
Blamdende med Sneens Glands.
0iet, blaat som Himlens Bue,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
