Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der de vildeste af dens Krigere, under
Wallonerne. Han troede at opflamme
Kunstnerens Begeistring og Kra;fter ved
at nasre Fanatismens Glod i en
rredsel-futd Krig mod Kjrettere. Dem hekrigede
han, mens han var hvervet til at
be-krige det politiske Folk, hans Herres
Fiender.
Ha, hvor seer Kirkens Blyspiir
liig-blegt ud imod Rogen, der kneiser bag
det, mörk, tset, ubevregelig som et Bjerg,
eller imod Luespiret, der skyder sig op
af Choret stedse hojere, praegtigere og
dristigere ? Ve! det skriger derinde,
Kir-ken maa vrere fuld af Qvinder og Börn.
Wallonerne kjsempe med hinanden
i Doren om Byttet. Prästens Datter
Katharina stod just Brud, da de brod
ind i Landsbyen; og hun er i
Förvirringen bleven tilbage, hun og hendes
Brude-jomfruer. »Alonzo de Tobar, vil du
ikke vaere med?« raaber en Landsmand,
idet han paa de Andres Skuldre svinger
sig op i Chorvinduet, og seer ned i den
flammende, qyindefyldte Kirke.
Paraiso de Demonio! Alt !c paradis
de Ténfer! O Helvedes Paradiis! Og
Alonzo, du holder dig tilbage?
Alonzo holder sig tilbage, bojet over
sin Ganger. Han bliver udstodt af de
luxembourgske fils perdus, han mister
sit Ulvenavn, han bliver hrengt for sin
Blodhed. Men den fanatiske Kastilianer
med det hede Blod vil heller doe med
Vanaere, end la:gge Haanden til denne
Landsbyes Odekeggelse.
Ve hans fortajrte Sjoel! Saamange
nederländske Landsbyer stak han Faklen
til, jublende mellem sine Kamerader
„en la honra de nuestra Sennora!“
men denne Landsby, denne var for
yndig, Hytterne for nette, Kirken for
rerva;rdig som en Pnest imellem dem,
Blomsterhaverne foran dem for nydelige.
Yedbende og klattrende Roser havde
flettet Gavlene sammen; Stokroser stode
paa Vagt udenfor Dorene.
Et ra;dsomt Skrig fortajller, at Kirken
tilhorer Wallonerne og Flammerne. Det
tramger forsta;rket ud igjennem den
op-brudte Dor og igjennem det udstödte
Chorvindu, hvorfra Katharinas Brudgom,
med sin Brud i den ene Arm, har
ned-styrtet Alonzos Landsmand. Han viser
sig der i samme Ojeblik som Wallonerne
mylre ind igjennem Doren.
Takket v re re Fortvivlelsens Kra;fter
og sikkre Trin! takket den gamle
Yed-bendes Arm! Den bar Bruden ned ved
hendes Elskers Bryst. Alonzo har seet
hende i Vinduet og da hun fra
Rrcdsels-stedet ilede ind i sin Faders, Priestens,
Huus, dette der ved Siden af Kirken,
det aervierdigste af dem alle, med de
lyseste venligste Vindver, med den
yn-digste Blomsterhave udenfor, med den
taitteste Efev over Taget, hvorfra allerede
Flammerne slaae ud.
Alonzo de Tobar, Maleren, har seet
Landsbyens, Provindsens, Nederlandenes
Vidunder. »Katharina«, mumier han
og der kommer Liv i Rytterens nedbojede
Skikkelse — »jeg har seet Katharina,
min Katharina, ikke Murillos’, og dog
skjon som hans. Ha, det var Murillos’
Katharina forklaret! Hendes morke 0jne
ere blevne serafiske blaae, hendes
Skab-ning meer gjennemsigtig, hendes Farve
af en meer stjerneagtig Hvidhed; Aasyn,
Udtryk endnu meer aandiggjort. Ha,
Alonzo de Tobars »Katharina skal
overgaae Murillos’ som en F.ngel
over-gaaer det herligste Menneske!«
Alonzo er sprungen af Hesten. Han
folger Jomfruen, der, med udstrakte Arme,
som korsfrestet, stormer imod sin Faders
Dor. ,,0 Milagro de Dios!" En
graa-haaret Mand, som, med Jubel i 0iet,
medens Ansigtets Traek ikke saa hurtigt
kunde give Slip paa sin Forfaerdelse,
aabnede Dören for de Flvgtende, og
modtog Pigen i sine Arme, raabte jo:
»Katharina! O Gud vrere lovet!«
»Hun er en Katharina, og en Brud.
Brudekrandsen tlagrede fra hendes Lok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
