Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hverandre, da den store Mester
begra-vede Blomsterne paa det omliyggeligste
i viet Jord, da de vare visnede, og bad
over dem.
Hans ugudelige Sön stod hos og
spottede og loe ad sin Fader. Det var
et af de Traek af hans Slethed, som lod
Adrians Forbandelse gaae i Opfyldelse.
Thi Gud horer den Döende; og
Folel-sen af at have begaaet en Forbrydelse,
og Ahnelsen om at have overskaaret
nogle af Naturens hemmelige Strenge,
som bandt hiin Gamles Hjerte til
Til-vjerelsen, forberedede hans mörke,
imod-tagelige Gemyt for den Skjebne, der
virkelig rammede Mesteren: Vanvid —
som det hedte, over sit Barns Slethed.
Der var ogsaa andre Aarsager. To
Smerter greb hans Hjerte paa engang,
naar han mumlede stille hen for sig:
»Benjamin! Benjamin!« Det var i de j
tungeste Timer. Da lettede han sig ved
at pensle paa Rosenknoppen.
Han arbejdede stedse paa
sitBlomster-stykke. Det blev aldrig fuldkomment
nok. Han syntes at erindre en ny
Skjon-hed hvergang han lod Haanden synke
og strög sig over Panden, som vilde han
stryge alt bort indtil Benet. Han
na;n-nede aldrig at give Maleriet sit
Udode-lighedsmrerke — visselig ikke nödvendigt
uden for slövere 0jne for de Heems,
Blomsterdigterens, Skyld,
Blomsteraltarets« genifulde Skaber, han, som
forhol-der sig til van Huysum som Pereira
til Velasquez og Alonzo de Tobar
til Murillos. F’or hver Gang han greb
Penselen til sit Navnetraek kom der nogle
Uefterligneligheder af Fluer, Snegler og
et Fuglerede og ogsaa et Par Blomster
uden hiin hemmelige Betydning til, som
Ting, hvorved han sogte at tilslore for
sig selv Hovedgruppens Betydning og at
skuffe sig selv med at det var den blotte
NaUir han havde malt.
Endelig engang i et lyst 0jeblik —
Blomsterne syntes at boje sig imod ham,
Rosenknoppen at aabne sin Lajbe og
bede — ssetter han Penselspidsen atter
til forat gjore Trsekket: „Jan van
JIuij-sum fecit.“
Det er paa den Plads, hvor
Blomsterne ere jordede, han oplöfter Måleriet
i dets Belysning. Han smiler. Jan van
Huysums Sjel tilstaaer for sig selv i
dette Ojeblik, at det er fuldendt.
Da falder en Draabe fra den klare
Luft derpaa. Den udspra;nges over
Blomsterne. Under! Smaadraaberne
blive siddende, evigt siddende, fastere
end Diamanten i sin Klippe, paa
Katha-rinas Rose og paa de andre Blomster,
hvor de falde.
»Gamle! du er forsonet,«
jublerMe-steien. »Det var din Taare. Og han
fuldender Navnetraekket, og Rolighed
vendte fra den Stund tilbage i hans
Hjerte.
Ingen veed hvilke Aander der ere
ovenfor ham. Men undertiden mserkes
dog deres Nrervajrelse af folsommere
Sjele, og det er somom Taarer faldt i
vore Hjerter.
;f?
Ja visselig det var gamle Adrians
Taare, som faldt fra den klare Luft.
Det er Adrians Forsonings- og
Beun-dringstaarer, som sidde de endnu i de
mirakelherlige Draaber paa
Jan van Huysums Blomsterstykke.
Aar runde. Havet omtumler ikke sit
Bytte forunderligere end Tiden gamle
Mesteres Målerier, fordi Menneskene ere
begjrerlige efter det Guddommelige i
samme Forhold, som dette er sandseligt.
Derfor ile Malerierne, hvori dette er
Til-fielde, fra Flaand til Haand igjennem
Aarhundrederne, medens et Digt vilde
döe af Boghyldestöv eller endnu
forsmaj-deligere, om ikke Pressen reddede det
ved at gjöre det almindeligt som
Bro-stenene.
Ogsaa dette Digt vil desuagtet döe
! för Jan van Huysums Blomsterstykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
