Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omsider gaar selv La;ngselen til Grunde,
og man er Borger, Embedsmand, For-
pagter;
man har det hedt med Skjoder og
Kontrakter,
og skafter Brödet til Familiens Munde.
Og Maverne bli’r mer’ og mere runde,
og Hjernerne gaar mer’ og mere agter,
og Aandens Higen heder Daare-Fag-
ter*.—
Se, dette er de Grundige og Sunde.
Ognaar der stundom sva;ver hid fra Syden
et muntert Alfechor i Rhytmers Dands,
man foler kun, at de er Penge krrevende;
man dreier 0ret af og til mod Lyden,
men sfetter Skodder for den indre Sands,
og har i Grunden Medynk med de Svce-
vende.
Men mangen Aand, der slipper Hobens
Tridt,
og mangt et Hjerte, hvori Himlen daler,
staar under Klippen med Prometheus-
Kvaler,
og ser sig la;nket til den raa Granit.
Og mangen Genius har Lienken slidt;
men forst naar Sydens Vaar hans Hjemve
svaler,
og forst naar Verden om hans Storhed
taler,
faar den Forviste et Slags norsk Kredit.
Vi maa til Verdens Lys vor Straale skatte,
skjont her er taaget Luft og halvklar Tid,
og alle Spirers Hjerteblade matte;
men Savnet selv kan vi endnu ei fatte:
vi prale kun, naar Glandsen raskker hid,
med dette Tab, som Intet kan erstatte.
Hvert Aandcns Barn, der gi’r en Lyd, et
Muk,
er alt i Fodslen her forknyt og kna;kket,
og, udbasunet, svaartet, eller gjrekket,
det svage Nor er ligefuldt kaduk.
Selv om dets Stigen virkelig er smuk,
det maa dog ned igjen, med Vingen
sta;kket,
for i en Sump, og mellem Padde-Kvcekket,
at drage ubegraedt sit sidste Suk.
Men hvad der kryber längs den slagne
Vei,
og hvad der mere vielter sig end falder,
se, dette ved at holde sig i Live;
thi her har Hoben just sin gyldne Alder,
og derfor la r den sig til Skat beskrive
ved Synet af sit eget Kontrafei.
For Alvor snart, og snart igjen af Kjede,
man sporger dog hinanden af og til,
hvorfor da Intet rigtig trives vil
i vore aandelige Urtebede,
mens alskens Frp, der gror lidt la;nger
nede,
hvor Luften ei er meget mere mild,
kan ba;re Frugter, give Farvespil,
og drive i det Hoie og det Brede: —
Man undres over, at vor Stats Forfatning,
der dog skal give os fornvet Liv,
ei viekker Sandsen for sublime Gla;der;
man har dog Folelse for Folkets Ha;der,
man savner stundom dog lidt
Tidsfördriv, —
og Politik er hele vor Erstatning!
Hvad Jorden skatter som sin bedste Pryd:
den Trylleverden af dens Smil og Taarer,
der va;kker Jubler, eller saligt saarer,
i rene Kvad, i Harmoniers Lyd, —
o, denne Strom af Vemod og af Fryd
maa rulle först igjennem Folkets Aarer,
för Brages Visdom sine Prajster kaarer,
för der i Nord kan danne sig et Syd.
En Strom, hvor Hjertemes de spredte Kil-
der
forener sig og mod hinanden banker,
og hvori Himlen sine Straaler tömmer, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
