Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den vil med Aandens Frihed
svajve paa Ordets Klang;
den har i Digtets Rytmer
en stakket Gjennemgang, —
en Gjennemgang til Li/et
i Lffiserens Bryst;
der vil den vaagne atter
i Sorrig eller Lyst,
og nxres og bevreges,
og blive lig den Ild,
der laa i Digter-Sjelen,
for Strofens Liv blev til.
Kun da bevarer Digtet
sin rette Tryllemagt;
det Uudsigelige
er da i Ordet lagt.
Betragt den stille Lykke,
der gjor en Digter varm,
mens Aanden i. hans Sange
svasver fra Barm til Barm.
Lad kun hans Rygte haeves
mod Sky af Dögnets Vind, —
det er dog ei den sande
Kvajgelse for hans Sind.
Men naar hans Tankebilled,
med eller uden Ry,
finder et lutret Indre,
og fodes der paa Ny, —
o, bring ham da et Budskab
om dette Aandens Bliv;
thi dermed er der lovet
hans Verk et evigt Liv.
E i vind Bolt.
En skyfuld Aften gik min Vei
fra Dalen til en ode Hei,
hvor hvert et Spor af Somrens Pragt
var sluppet og tilbagelagt.
Der var ei Lov, der var ei Straa,
som 0iet kunde hvile paa;
der kom ei Fugl fra Fjeldeli,
der kom ei Kildevajld forbi.
Der var saa tyst, — selv Aftnens Vind
paa Klippens Bryst var slumret ind.
Hvor vid og vaeldig og hvor mork
udstrakte her sig Fjeldets Ork!
Med Grus og Lyng laa Wang ved Vang,
brunladen, vild og milelang.
Paa denne Odemarks Plateau
de lose Klippemasser laa
og raged over Lyng og Grus,
som Rester af en Jettes Hus.
Fra sorte Svajig med Elvebund,
fra Dy b, som 0iet aned kun,
kom hvidlig Dunst og svajved hen,
hvor Fjeldet blaaned gjennem den,
og hvor den lette Taageduft
laa samlet mellem Jord og Luft.
Mod Norden, over Taagens lirem,
steg Horisontens Skranke frern.
O, hvilken niKgtig Klippemur,
med Kam af vildeste Kontur!
Fjemt mellem Skyer var at se
dens Kuppel-Tag af Is og Sne,
og over Kuplen spids og let
stod Klippens sorte Minaret.
Med Lrengsel sögte Blikket her
et venligt Billed fjemt og nter;
men överalt laa 0rknen gold,
som et uhyre, sondret Skjold
til Minde om den Urlids-Dyst,
da Fjelde torned Bryst mod Bryst.
Mod Syd, bag mine steile Fjed,
var Dalens Ynde sunket ned;
et blaaligt Dyb gav hist kun Tegn
om denne sommerblide Egn,
hvor Veien falder jevn og lun
i mangt et fagert Skov-Paulun,
og hvor det klare Drossel-Slag
har hilset mig fra Hyttens Tag.
Alene paa det ode Fjeld,
jeg drömte hen min Sommerkveld.
Mangt Livets Billed kom og gik
i vaagen Drom forbi mit Blik,
og bragte stille Tungsind med
fra Fjeldnaturens Ensomhed.
Den blide Egn, der var forladt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
